Ingen tilskadekomne, men frygt og panik blandt madrilenerne og et enormt trafikkaos. Det var resultatet af fem små bombeattentater mod tankstationer i den spanske hovedstad. Og det var nøjagtig, hvad den baskiske terrorgruppe ETA var ude på. At sprede skræk og rædsel og skabe kaos, bedst som tusinder af madrilenere var på vej ud af byen for at holde miniferie. Ved 18-tiden ringede en person til den baskiske avis Gara, der betragtes som separatisternes talerør. Manden sagde, at han talte på vegne af terrorgruppen, og advarede om, at fem bomber ville springe en halv time senere på tankstationer på omfartsveje i Madrids udkant. Område blev afspærret Advarslen fik øjeblikkelig politiet til at afspærre området og trafikken omkring de nævnte tankstationer. Det skabte kilometerlange bilkøer, fordi madrilenerne var på vej på en weekend, som mange forlænger med to helligdage på mandag og onsdag. Politiaktionerne fortsatte, både for at spore, om der var flere bomber, og for at fange bagmændene. Bomberne var anbragt i papirkurve ved tankstationerne, men de forårsagede kun ubetydelige materielle skader, da de gik af ved 18.30-tiden. Men effekten af bomberne var meget større - i overført betydning. ETA, der er Europas sidste aktive terrorgruppe, var tydeligvis ikke ude på at lave et blodbad i Madrid, ni måneder efter at hovedstaden blev ramt af de islamiske terrorattentater, der kostede 191 livet og sårede over 1.500. Visitkort fra ETA Derimod var formålet med de små bomber at aflevere et visitkort, at vise omverdenen, at ETA stadig er i stand til at slå til. Gruppen ville vise, at den har i sinde at fortsætte sin næsten 40 år lange væbnede kamp for at få løsrevet Baskerlandet fra Spanien. Siden 2000 har politiet i Spanien og Frankrig anholdt over 300 terrorister og sympatisører. For kun en måneds tid siden mistede gruppen sin topledelse, som blev snuppet på et idyllisk landsted i Sydfrankrig. Men trods tabet af ledere og 'soldater' ville gruppen med attentaterne i aftes vise, at den ikke har i sinde at lægge våbnene på hylden. Mange spaniere havde ellers håbet på, at det ville ske, efter at ETA's forbudte støtteparti Batasuna for nylig tilbød at forhandle fred med alle politiske partier og kun kæmpe med lovlige midler. Knap 40 års terrorvirksomhed har efterladt en liste med omkring 850 dødsofre, og mindst dobbelt så mange er blevet invalide. I år har ETA's desperados holdt sig i ro og ikke myrdet en eneste gang. Sikkert fordi de islamiske terrorister har gjort arbejdet for dem.