Bilbomber raserer politistation i Bagdad

Bomberne var så krafitge, at en bil blev slynget op på taget af politistationen. - Foto: AP
Bomberne var så krafitge, at en bil blev slynget op på taget af politistationen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mindst syv irakiske politifolk blev dræbt og 57 mennesker såret, da to selvmords-bilbomber eksploderede foran en politistation i udkanten af Bagdads svært befæstede såkaldte grønne zone. En tyk sky af røg hævede sig mod himlen efter den kraftige eksplosion, der ødelagde 35 biler i byens centrum. Umiddelbart efter eksplosionen kunne der høres skudsalver i området. Politikilder oplyser ifølge CNN, at bomberne hver indeholdt 400 kilo sprængstof. Straks efter angrebet lukkede amerikanske soldater området af. Irakiske oprørere har ved flere lejligheder udset sig politistationer som mål for deres angreb. Amerikanske soldater dræbt af bomber Flere andre steder i Irak har oprørere rettet angreb mod de amerikanske soldater. I den østlige udkant af Bagdad har en bombe i vejkanten kostet en amerikansk soldat livet, mens fem andre blev såret. Angrebet øger antallet af dræbte amerikanske soldater til 991 siden den amerikansk ledede invation styrtede den irakiske diktator Saddam Hussein i marts 2003. En bombeeksplosion i vejkanten dræbte en anden amerikansk soldat i den nordligt beliggende by Barquba. Dødelige bomber Bomber i vejskanten har dræbt omkring 30 procent af de amerikanske soldater, som er omkommet i kamp i Irak. Yderligere tusindvis er blevet såret af bomberne. For få dage siden meddelte forsvarsministeriet i Washington, at der sendes yderligere 12.000 ekstra soldater til Irak i de kommende uger for at hjælpe med sikkerheden i forbindelse med valget. Der vil så være 150.000 amerikanske soldater i Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her