180 af 216 oliemedarbejdere på Snorre A-platformen i Nordsøen nordvest for Bergen i det sydlige Norge er blevet evakueret, mens de tilbageværende 36 arbejdere søger at stoppe en gaslækage på havbunden ved platformen. En talsmand for energitilsynet i Norge siger til VG Nett, at situationen er forsvarlig for de ombordværende, men at der fortsat ikke er fuld kontrol over lækket. Kan tage måneder at reparere Og det er, siger talsmanden, slet ikke til at sige, hvor langt tid det vil tage at stoppe lækagen. »Det kan tage nogle timer. Det kan i værste fald også tage måneder«, siger talsmanden. Den norske oliegigant Statoil har evakueret oliearbejderne til platforme i området. Senere i dag bliver de fløjet i land. Prop af boreslam »Vi pumper fortsat boreslam ned i brønden i håb om, at det vil presse gassen tilbage, så vi kan få stoppet lækagen, men det er vanskeligt at sige, hvor lang tid, det vil tage«, siger informationschef Ola Morten Aanestad fra Statoil til det norske nyhedsbureau NTB. Lækagen skyldes formentlig en fejl i en gasledning, som befinder sig under havbunden. Et forsøg på at fjernstyre en ubemandet miniubåd til stedet blev i nat opgivet på grund af gas på havoverfladen. Gaslækket blev opdaget ved 19-tiden i aftes, da der sivede gas ud på dækket.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























