Ukraine tættere på omvalg

Lyt til artiklen

Den afgående præsident Leonid Kutjma og den officielle vinder af det ukrainske præsidentvalg Viktor Janukovitj er klar til en ny afstemning om præsidentposten. Men kun, hvis der bliver fundet tegn på valgsvindel. »Hvis der er beviser for snyd, at noget ulovligt er foregået, og hvis der ikke er nogen tvivl blandt eksperterne, vil jeg tilslutte mig en sådan beslutning«, siger Viktor Janukovitj ifølge Reuters. Oppositionslederen Viktor Jusjtjenko siger, at valget har været ramt af omfattende valgfusk, og landets Højesteret undersøger i øjeblikket om der er hold i anklagerne. Jusjtjenko, som ifølge valgkommissionen har tabt præsidentvalget, kræver en gentagelse af valgets anden runde, helst allerede 12. december. Kutjma åbner op for nyvalg Den statslige valgkommission udråbte i sidste uge Janukovitj til valgets sejrherre trods meldinger fra valgobservatørerne om valgsvindel. Men højesteret har udskudt offentliggørelsen af det endelige valgresultat indtil, der er truffet en afgørelse. Også landets afgående præsident, Leonid Kutjma, peger på at et delvist omvalg kan blive en løsning på konflikten, der har lammet Ukraine siden begyndelsen af siden sidste uge. »Hvis vi virkelig vil bevare freden, og hvis vi virkelig vil opbygge en demokratisk stat, så lad os holde nye valg«, siger Kutjma ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax. Både EU og USA har afvist at anerkende valget i Ukraine på grund af valgsvindel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her