Oppositionens præsidentkandidat Viktor Jusjtjenko kan sætte sig på posten som ukrainsk regeringsleder, hvis han til gengæld giver afkald på posten som præsident. Tilbuddet kommer fra Ukraines premierminister, Viktor Janukovitj, der for en uge siden blev erklæret som præsidentvalgets officielle vinder - trods rapporter om omfattende valgsvindel. De forsonende toner fra Janukovitj kommer efter flere dage med hårdt pres fra EU og USA samt omfattende demonstrationer i hovedstaden Kijev. Valg uden rivaler Janukovitj foreslår desuden et alternativt kompromis: Lad præsidentvalget gå om - men uden deltagelse fra hverken Janukovitj eller Jusjtjenko. Janukovitjs forsøg på kompromis kommer dagen efter, at den afgående præsident Kutjma åbnede op for et omvalg i landet. Snarlig dom fra Højesteret Jusjtjenko har ikke kommenteret de seneste forslag om kompromis, men har hidtil afvist alle andre forslag end et omvalg. Samtidig fortsætter landets højesteret sin behandling af de omfattende klager om valgsvindel - en sag, der kan ende med, at retten anbefaler, at valget skal gå om. Ifølge rettens præsident, Anatoly Yarema, har sagen højeste prioritet, og han understreger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en afgørelse kan ventes snarest. Slækker blokaderne De titusinder af demonstranter i Kijevs bymidte fortsætter protesterne men har dog for første gang siden fredag slækket på blokaderne ind til byens regeringskontorer. Oppositionslederen »Viktor Jusjtjenko har givet ordre til at lade regeringsansatte komme ind i bygningen, for lønninger og pensioner skal udbetales«, siger en blokadevagt ifølge Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























