Valg i utide i Portugal

Den konservative Pedro Santana Lopes har haft problemer lige siden, han afløste Barroso som statsminister i Portugal. - Foto: AP
Den konservative Pedro Santana Lopes har haft problemer lige siden, han afløste Barroso som statsminister i Portugal. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den portugisiske præsident har sendt parlamentet hjem og har udskrevet valg, skriver flere nyhedsbureauer. Det sker kun fire måneder efter, den konservative Santana Lopes kom til magten som ny statsminister i Portugal. Og beslutningen kommer efter uger med alvorlige skænderier i medierne mellem flere af de toneangivende ministre. I problemer siden tiltrædelse Santana Lopes blev udpeget som efterfølger til statsminister Jose Manuel Barroso, der gik af, fordi han fik jobbet som ny chef for EU-Kommissionen. Lige siden sin tiltrædelse har Santana Lopes været i problemer. Strid om statsbudgettet Blandt andet har der været et omfattende rod i ansættelserne af lærere til landets skoler, som først fik papir på deres ansættelser en måned efter skolestart. Regeringen har også fået hård kritik for at have forsøgt at diktere dagsordenen i flere aviser og på visse tv-stationer. Desuden har der været storm om landets finanslov, der har givet skattelettelser og øgede pensionsudbetalinger til trods for, at landet kun langsomt er på vej ud af en dyb økonomisk krise.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her