170 indespærret efter gaseksplosion i mine

Redningsarbejdere bærer en såret arbejder ud af minen. - Foto: AP
Redningsarbejdere bærer en såret arbejder ud af minen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Op mod 170 minearbejdere er indespærret dybt under jorden i en kinesisk mine efter en kraftig gaseksplosion. Eksplosionen fandt sted tidligt i morges dansk tid hele otte kilometer fra minens indgang. 239 arbejdere befandt sig i minen, da eksplosionen fandt sted. 123 undslap eller blev reddet ud, før dele af minen styrtede sammen, og fire blev senere bjærget ud i live. De behandles nu for kulforgiftning. Redningshold på vej Den statslige kulmine ligger i byen Tongchuan i det nordlige Kina. Syv lokale redningshold forsøger at nå frem til de indespærrede, og yderligere 10 redningshold fra de nærliggende minedistrikter er blevet bedt om at assistere. Ifølge britiske BBC forhindres redningsarbejdet af kraftig, kvælende røg. Desuden er mange af arbejderne indespærret langt nede i jorden, hvilket gør det svært at nå frem til dem. Mistet kontakt Det statslige nyhedsbureau Xinhua citerer redningarbejdere for, at man har mistet enhver kontakt med de indespærrede, der frygtes omkommet. Kinas miner er nogle af verdens farligste. I årets første tre kvartaler har 4.153 mennesker mistet livet i Kinas kulminer. I sidste uge omkom 68 under en lignende mineeksplosion.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her