Verdens førende magter og lande i hele Mellemøsten er gået sammen i en sjælden form for enighed i støtte til det kommende valg i Irak, som FN's generalsekretær, Kofi Annan, betegner som »afgørende« for udsigterne til en stop for volden i landet. Enigheden var nedfældet i en fælleserklæring godkendt af såvel USA, Frankrig og andre vestlige lande såvel som Iraks overgangsregering, Iran, Tyrkiet, adskillige arabiske lande, Kina og Rusland ved afslutningen af en todages international konference i den egyptiske kystby Sharm el-Sheikh. Annan sagde, at det irakiske valg, der er fastsat til at finde sted 30. januar, var »en afgørende del af Iraks overgangsproces« og at det var »særdeles vigtigt at det finder sted i en atmosfære af samarbejde«.
International enighed efter Irak-konference
Lyt til artiklen