Jordskælv i det nordlige Italien

En mand betragter sin ødelagte by i landsbyen Salo nær Brescia, ikke langt fra Gardasøen. - Foto: AP
En mand betragter sin ødelagte by i landsbyen Salo nær Brescia, ikke langt fra Gardasøen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Et jordskælv ramte kort før midnat det nordlige Italien og fik hundredevis af mennesker til at flygte ud af deres huse. En mand i Milano blev ramt af splintret vinduesglas, mens fire andre blev såret i Brescia få kilometer fra Gardasøen. Samtidigt er der meldinger om mindre materielle skader på huse i byer og landsbyer ved Garda-søen, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP. Patienter evakueret Tre hospitaler nær søen blev evakueret som en sikkerhedsforanstaltning, og patienterne blev overført til andre hospitaler. Imens blev telte slået op til beboere, som var for bange til at vende tilbage til deres huse. Kunne mærkes fra kyst til kyst Jordskælvets startede i Brescia-provinsen med sit epicentrum nær Gardasøen, 85 kilometer øst for Milano, og havde en styrke på 5,2 på Richter-skalaen, skriver AP. Jordskælvet var så kraftigt, at det kunne mærkes fra kyst til kyst - fra Genova i vest til Venedig i øst - og varede i omkring 10 sekunder. Kraftige jordskælv Italien er vant til jordskælv, men de er mere udbredte i Midt- og Syditalien. Blandt de værste jordskælv var en voldsom rystelse nær Napoli i 1980, hvor mere end 3.000 mennesker omkom, skriver BBC. Sidste gang Italien blev ramt af et voldsomt jordskælv var i 2002, hvor 30 mennesker døde, de fleste børn, da en skole i byen San Giuliano di Puglia kollapsede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her