Tyske muslimer står sammen mod terror

Lyt til artiklen

Tysklands tre største muslimske organisationer forsøger søndag at samle tilslutning til en fælles demonstration i Köln for fred og imod terror. Det er den første større muslimske protestaktion i Tyskland. Demonstrationen skal bakke den tyske retsstat op og vise, at tyske muslimer tager afstand fra den terror, der udøves i islams navn. Kristelige og jødiske foreninger er blevet opfordret til at deltage, og for første gang vil man opleve, at Claudia Roth, partiet De Grønnes ene leder, vil gå i demonstration sammen med den bayerske indenrigsminister, Günther Beckstein, der ellers ikke er kendt for at nære indvandrervenlige synspunkter. Islamisk-tyrkiske initiativtagere Organisationen Ditib, der er en tyrkisk-islamisk organisation med 150.000 medlemmer, har taget initiativet. Men det støttes af to andre store forbund, nemlig Det Islamiske Råd og Det Muslimske Centralråd. Det strengt islamiske trossamfund Milli Görös vil dog ikke medvirke. I et budskab til demonstranterne hedder det: »Vi vil bevise, at det såkaldte tavse flertal af muslimer ikke sympatiserer med terror, men er imod enhver form for terror«. 30.000 forventes på gaden Det er usikkert, om demonstrationen får stor tilslutning. Arrangørerne har udtalt, at de forventer deltagelse af 30.000 mennesker, men det anses for et alt for optimistisk tal. Mange muslimer vil blive væk alene af den grund, at Ditib regnes for en tyrkisk-sunnimuslimsk organisation. Formanden, Mehmet Yildirim, siger til avisen Frankfurter Rundschau: »Vi vil vise, at vi tager afstand fra enhver form for terror. Derfor inviterer vi muslimer, kristne og jøder med og desuden de demokratiske partier og vore medmennesker. Vi vil også gøre det tydeligt, at islam ikke accepterer nogen form for terrorisme. Ingen terror kan skjule sig bag religionen«. 'De anstændiges oprør' En af de drivende kræfter bag søndagens demonstration i Köln er den 35-årige Aiman Mazyek, der er barn af syrisk-tyske forældre. Mazyek er redaktør af Centralrådets hjemmeside islam.de. Han kalder demonstrationen »de anstændiges oprør«. »Nu må muslimerne endelig gøre det tydeligt, at de ikke overlader gaderne til ekstremisterne«, skriver han i et opråb på hjemmesiden. »Lad os gå imod volden, uanset om den kommer fra religiøse fanatikere, fra højreradikale nazister eller andre fascistiske kræfter i vores samfund«, skriver Mazyek.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her