55 dræbt ved flystyrt i Kina

Redningsfolk arbejder på ulykkesstedet nær byen Baotou. - Foto: AP
Redningsfolk arbejder på ulykkesstedet nær byen Baotou. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Et passagerfly er styrtet ned i det nordlige Kina, og samtlige 53 personer om bord er blevet dræbt, oplyser de kinesiske myndigheder. Også to personer på landjorden blev dræbt, da flyet styrtede ned billetkontoret til en naturpark nær byen Baotou, omkring 500 km nord for hovedstaden Beijing. Ramte tilfrosset sø China Eastern Air-flyet nåede kun at være i luften i ganske få sekunder efter at være lettet med kurs mod Shanghai. Flyet ramte en frossen sø i naturparken Nanhai, og de 47 passagerer og seks besætningsmedlemmer var dræbt på stedet, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua, citeret af AP. Politi og redningsfolk har slået hul på isen på søen for at lede efter omkomne, og dykkere er kaldt til stedet. Årsag ukendt Øjenvidner fortæller, at flyet brækkede over i adskillige brændende stykker. Et hus nær naturparken og adskillige lystbåde i området er blevet ødelagt. Der er ingen oplysninger om årsagen til styrtet. Vejret var koldt og klart, da styrtet skete ved otte-tiden søndag morgen kinesisk tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her