Mindre end en måned før EU's afgørende beslutning om at åbne optagelsesforhandlinger med Tyrkiet afviser tyrkerne ethvert forsøg på at stille nye betingelser. På det seneste har Cypern benyttet sig af sin nye status som EU-medlem til at kræve, at Tyrkiet anerkender øens græsk-cypriotiske regering som Cyperns retmæssige ledelse. Det har tyrkerne nægtet, lige siden den tyrkiske hær for 30 år siden besatte Nordcypern. Problemet kommer på bordet, når det hollandske EU-formandskab onsdag mødes med Tyrkiets udenrigsminister, Abdullah Gül, til det sidste formelle møde, før EU's topledere 17. december skal beslutte, om unionen kan indlede forhandlinger med tyrkerne næste år. »Alle medlemsstaternes holdninger vedrørende Tyrkiet vil blive fremlagt«, siger Bart Jochems, talsmand for den hollandske udenrigsminister, Bernard Bot. Afvisning Men det vil tyrkerne slet ikke høre tale om. »Det har aldrig været en betingelse, at Tyrkiet skal anerkende den græsk-cypriotiske regering. Og det bliver det heller ikke«, siger den tyrkiske EU-ambassades talsmand, Engin Solakoglu. Han erkender, at Cypern som medlemsland har mulighed for at blokere beslutningen om at indlede forhandlinger. »De kan jo bare prøve. Det vil have en høj pris for dem. Nu må de græske cyprioter bevise, om de er europæere eller ej«, siger Solakoglu. Fransk tøven Samtidig har det udløst bekymring, at den franske præsident, Jacques Chirac, tilsyneladende er begyndt at tøve med sin støtte til forhandlinger med Tyrkiet. Hvis EU i løbet af tre-fire år konstaterer, at der »fortsat er hindringer, vi ikke kan overkomme«, kan EU blive nødt til at »finde en anden løsning« end medlemskab, sagde Chirac i sidste uge. Eksperter vurderer, at Chiracs ord har til formål at forhindre, at mange franskmænds negative holdning til Tyrkiet skal få indflydelse på en folkeafstemning om EU-forfatningen til næste år. »Det er ikke andet end ord. Jeg tror ikke på, at noget medlemsland kan blokere beslutningen om at åbne forhandlinger nu. Men måske vil Chirac eller andre forsøge at udskyde datoen for forhandlinger, så det ikke bliver allerede i 2005«, siger Amanda Akcakoca fra tænketanken European Policy Centre. Senem Aydem fra Centre for European Policy Studies mener, at den franske præsident er i færd med at gøde jorden for et nødvendigt ja til Tyrkiet i december. »Og når det gælder de græske cyprioter, så er deres betingelser ingen overraskelse. Men de ved udmærket, at hvis de blokerer nu, så vender Tyrkiet bare ryggen til EU - og så har de ingen muligheder for at presse tyrkerne mere«, siger hun. »Det er meget klogere af dem at lade forhandlingerne begynde. Så har de 10 år eller mere undervejs i forhandlingerne til at stille krav, Tyrkiet bliver nødt til at høre på«.