Den pro-vestlige opposition i Ukraine beskylder myndighederne for omfattende valgfusk. Oppositionens præsidentkandidat, Viktor Jusjtjenko, opfordrer til demonstrationer mod Ukraines premierminister, Viktor Janukovitj, der her til morgen overraskende står til at vinde en kneben sejr ved præsidentvalget. »Det vi ser er, at myndighederne har påbegyndt en total manipulation af resultatet«, siger Jusjtjenko ifølge Ritzau. Statskuppet i gang »Vi har uden tvivl vundet valget, men vi må forsvare sejren. Statskuppet i Ukraine er allerede i gang«, siger han. Omfattende exit polls ved en lang række valgsteder tydede søndag aften på, at Jusjtjenko ville vinde valget. Men nattens optællinger har overraskende vendt føringen: Med flere end 98 procent af stemmerne optalt fører Janukovitj med 49,57 procent mod 46,47 procent til oppositionslederen Jusjtenjko. Vil klage til EU Ifølge Jusjtjenko har valgmyndighederne svindlet med optællingen, og han vil nu klage til EU og organisationen for sikkerhed og samarbejde, OSCE, skriver nyhedsbureauet Reuters. Valget i Ukraine ses som et af de vigtigste i øst-Europa siden Sovjetunionen brød sammen i 1991, da valget vil vise, om landet med 50 millioner indbyggere er på vej mod Europa, eller om landet stadig skal leve i Ruslands skygge. Et skridt baglæns Tusinder af Viktor Jusjtjenkos støtter samledes søndag aften på Kievs Uafhængigheds Plads for at demonstrere mod valgsvindlen, og scenen er sat for mulige konfrontationer. Vinderen af valget skal efterfølge Leonid Kutjma, som træder tilbage efter 10 år ved magten. Første runde af præsidentvalget, der blev afholdt 31. oktober, blev af internationale observatører stemplet som »et skridt baglæns« for demokratiet. Især mediernes fokusering på den siddende premierminister blev fremhævet som bekymrende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























