Efter fem dages voldsomme kampe i den krigshærgede irakiske by Fallujah er nødhjælpen endelig ankommet til byens mange tusinde civile. I dagevis har flygtningelejrene uden for byen været afskåret fra rent drikkevand og medicin, hvilket har kostet mange livet. Fem lastbiler Nødhjælpsorganisationen Irakisk Røde Halvmåne har flere gange advaret mod en humaitær katastrofe og krævet, at de irakisk-amerikanske styrker sikrede vejene, så organisationens nødhjælpskonvojer fik adgang til de civile. Så sent som i morges blev en konvoj nægtet adgang til Fallujah af amerikanske soldater, da vejene endnu ikke var sikre. Men her til eftermiddag har de første fem lastbiler fået adgang til byens nordlige del, hvorfra man vil begynde uddelingen af mad, medicin og vand hurtigst muligt. 400 taget til fange Samtidig lader det til, at de amerikanske og irakiske styrker har opnået kontrol med langt størstedelen af Fallujah. Mindst tusinde oprørere er blevet dræbt, og op mod 400 er taget til fange i de seneste døgns kampe, oplyser det irakiske sikkerhedsministerium. Ni politistationer angrebet Til gengæld ser situationen lang mere alvorlig ud i den nærliggende by Mosul - Iraks tredjestørste by - hvor oprørere angiveligt kontrollerer flere bydele efter angreb mod ni politistationer. Rygterne har svirret om, at oprørere fra Fallujah har tilsluttet sig oprørere i Mosul. Begge byer har stort flertal af sunnimuslimer og er kendt for at huse sunnimuslimske oprørsgrupper. Den amerikanske hærledelse afviser, at man er ved at miste grebet om Mosul: »Vi var forberedt. Med vores operation i Fallujah forventede vi, at der ville komme en reakton i Mosul. Vi forventede også, at krigere fra Fallujah ville rykke til Mosul - men det har vi faktisk set meget få eksempler på«, siger den amerikanske general Carter Ham til nyhedsbureauet Reuters. Iraks regering sender nu endnu flere tropper til Mosul, for at slå oprøret ned. Borgmester dræbt Imens har ukendte gerningsmænd dræbt borgmesteren i Bagdads urolige Dora-bydel, hvor forholdene mellem kristne og shiamuslimer er blevet kraftigt forværret. Den shiamuslimske borgmester, Nouri al-Rubaie, blev dræbt på åben gade, mens han gik tur med sin familie. Hans forgænger blev dræbt tidligere på året.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























