Efter tre timers lægeundersøgelser kunne USA's vicepræsident Dick Cheney forlade George Washington University Hospital med følgende besked til pressen: »Jeg har det fint«. Tidligere lørdag blev den 63-årige Cheney hasteindlagt med åndedrætsbesvær. En talsmand for Det Hvide Hus i Washington oplyste, at årsagen kunne være en kraftig forkølelse. Ingen abnormaliteter Den netop genvalgte vicepræsident har længe haft problemer med hjertet og har siden 2001 haft pacemaker. Men dagens to lægeundersøgelser viste ingen abnormaliteter, oplyser lægerne ved hospitalet ifølge nyhedsbureauet AP. Fire anfald Cheney har haft fire hjerteanfald i sit liv - det første som 37-årig. Desuden fik han et mildt anfald under valgkampen i 2000, hvorefter han fik indopereret en pacemaker. Cheney og hans kone Lynne holdt et højt tempo under den netop overståede valgkamp rundt i hele USA, hvor de besøgte en lang række stater for at holde taler.
Dick Cheney udskrevet fra hospitalet
Lyt til artiklen