Rocco Buttiglione giver ikke op. Den vragede italienske EU-kommissær, der dumpede på konservative udtalelser om bøsser og kvinder, har givet liv til en ny bevægelse. »Vi må reagere, så det aldrig sker, at de måske en dag siger til os: Fordi du er katolik, kan du ikke blive universitetsprofessor eller lærer«. Antikatolsk diktatur Sådan forklarede den 56-årige Buttiglione baggrunden for sit initiativ på et stiftende møde i Milano i sidste uge. Bevægelsens mål er at beskytte katolikker mod, hvad Buttiglione kalder »en form for krybende antikatolsk diktatur på kontinentet«. »Der er en ny inkvisition i værk i Europa. Hvis de vil have en heks, de kan brænde, så er jeg klar«, sagde Buttiglione til sine støtter på møder og Milano og Rom. »Det er slet og ret en udnyttelse af religion til politiske formål«, siger Ezio Mauro, chefredaktør på dagbladet La Repubblica. Afvist som kristen Buttiglione hævder, at han blev afvist af EU-parlamentet som kommissær, fordi han er kristen. Men begrundelsen afvises bredt i italienske medier af kommentatorer og politikere, der har deltaget i debatten oven på Buttigliones uheldige optræden i EU. »Buttiglione blev ikke afvist, fordi han er kristen, men på grund af en udbredt opfattelse af, at han stod for en autoritær form for religiøsitet«, siger Marco Politi, der er Vatikan-ekspert og forfatter til en række bøger om religiøse spørgsmål. Det er endnu uklart, hvilke metoder Buttigliones nye bevægelse har tænkt sig at benytte i kampen mod den antikatolske diskrimination.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























