Det ungarske parlament har vedtaget, at de ungarske soldater i Irak skal trækkes hjem inden årets udgang. Det var ventet, at parlamentet ville stemme for, at soldaterne skal hjem, men regeringen havde foreslået, at styrken skulle blive indtil marts 2005, når det forventede valg i Irak i januar er overstået. To tredjedele skulle stemme for Sådan gik det ikke. Regeringens forslag om en forlængelse af mandatet, der udløber til nytår, til marts 2005, fik 191 stemmer, mens 159 stemte imod. Forslaget skulle imidlertid have haft mindst to tredjedele af stemmerne for at gå igennem. Den ungarske styrke på 300 mand er udstationeret i Hilla syd for Iraks hovedstad, Bagdad.
Ungarn trækker tropper ud af Irak
Lyt til artiklen