USA under pres trods sejr i Fallujah

En hurtig militær sejr i Fallujah kan på kort sigt få især psykologisk betydning for de amerikanske og irakiske regeringsstyrker, mens oprørsmilitserne vil lide et tilbageslag. Men de vil omgruppere sig og slå til andre steder i landet, mener flere eksperter. »I det seneste døgn har vi set flere aktiviteter fra oprørernes side uden for Bagdad. Der vil givetvis komme flere, men en militær sejr til USA og de irakiske styrker i Fallujah vil uden tvivl dæmpe dem i en periode«, siger orlogskaptajn Niels Markussen fra Forsvarsakademiet. Mangler kontrol Han understreger, at operationen ikke er slut, selv om amerikanerne nåede ind i centrum. »Én ting er at trænge frem til definerede mål, noget andet er at kontrollere et større område«, siger Niels Markussen. Han mener, at flere oprørere vil forsøge at forlade området, selv om de og civile flygtninge vil blive underkastet kontrol. »Men mange vil slippe igennem, og det er sandsynligt, at de vil etablere sig andre steder«. Den britiske militæranalytiker Toby Dodge fra Queen Mary University vurderer også, at oprørerne i de kommende dage og uger vil omorganisere sig og udnytte det forhold, at USA og den irakiske regeringshær har store styrker koncentreret omkring Fallujah. Vanskelig opgave Det vil kræve mange ressourcer at kontrollere de urolige dele af Irak effektivt, og de irakiske styrker skal bidrage til at løse den opgave, mener Niels Markussen. Men spørgsmålet er, om de forbliver loyale. Der har tidligere været eksempler på, at flere af dem deserterede eller sluttede sig til oprørerne, og det kan ske igen, sagde den amerikanske militæranalytiker, professor Jeffrey Cord fra Air War College i USA forleden til det britiske dagblad The Guardian. Modstand med lette våben Det er lige så usikkert, hvad oprørerne på længere sigt kan stille militært op mod amerikanerne. I Fallujah har militsfolkene kæmpet med lette våben som granatkastere, maskingeværer og panserværnsraketter. Deres våben har en langt mindre rækkevidde end de amerikanske, der i høj grad har benyttet sig af artilleri, kamphelikoptere og højteknologiske våben som ubemandede fly og ubemandede pansrede køretøjer som den traktorlignende Meerkat. Den bruges til at få bomber langs vejene og gemt i huse til at eksplodere, inden soldaterne rykker frem i kolonner eller i kampvogne. Et andet effektivt våben er den såkaldte Warlock, der opfanger signaler fra mobiltelefoner eller forskellige former for fjernbetjening, oprørerne bruger til at aktivere bomber. Ifølge det amerikanske forsvarsministerium hindrer disse våben 40 procent af fjendens bomber i at eksplodere. For få tropper Men selv med sådanne våben bliver opgaven mere end vanskelig, vurderer Charles Heyman, tidligere britisk officer og analytiker for Jane's Consultancy i London, der blandt andet udgiver et anset magasin om militære forhold. Det første problem er antallet af tropper. Der er brug for over 250.000 soldater yderligere, hvis den amerikanskledede koalition skal kontrollere hele Irak i en situation med fortsat uro i dele af landet. USA kan ikke stille med dem, og flere af landets allierede er på vej ud af Irak. »Problemet er, at vi har nået grænsen for vestlig militær magt. Vi har teknologien, men vi har ikke mændene i støvler, som skal være på terrænet«, siger Charles Heyman.