Store røgsøjler rejste sig i morges over Fallujah efter endnu en nat med luftbombardementer. Amerikanske kampfly angreb de lommer, hvor oprørsstyrkerne formodes at skjule sig, mens de amerikanske styrker genoptog artilleriangrebet mod byen. Modstand vigende Offensiven er den største militæroperation, siden den amerikanskledede koalition invaderede Irak i marts sidste år. Efter tre døgns kampe er oprørernes modstand vigende, og irakiske styrker har kunnet foretage razziaer i dele af byen. I går fandt de et hus der angiveligt har været anvendt som henrettelsessteder af bortførte udlændinge. Amerikanske officerer siger, at militæret hurtigere kunne have indtaget hele byen, men at hensynet til civile har gjort det nødvendigt at gå langsomt frem. »Derfor er der stadig modstandslommer«, siger major Tim Kracher. Vil kæmpe fra hus til hus Oprørerne, der er i stærkt undertal, og som øjensynligt står uden ledere, siger til en journalist fra det franske nyhedsbureau AFP, at de vil kæmpe til den bitre ende. En siger, at han håber, at bombardementet vil blive indstillet, så han kan komme til at kæmpe med amerikanerne fra hus til hus. Antallet af oprørere anslås til at være på mellem 2000 og 2500. Amerikanske officerer betegner oprørernes kampindsats som mindre effektiv end ventet, og en militær ekspert kalder den "uorganiseret". Dødstal ukendt Mindst 10.000 amerikanske soldater fra en styrke på over 20.000 ved Fallujah er gået ind i byen. De støttes af 2.000 irakiske soldater. Styrken venter at vinde fuld kontrol over byen inden weekenden. 11 amerikanske soldater og to irakiske soldater er blevet dræbt under kampene. Snesevis af oprørere er blevet meldt dræbt. Der er ingen klare oplysninger om, hvor mange civile der har været i fare for at blive fanget i en krydsild. Omkring to tredjedel af Fallujahs 300.000 indbyggere er flygtet fra kampene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























