Mens de amerikanske tropper fortsatte deres fremrykning i den sønderskudte irakiske by Fallujah, gennemførte de irakiske oprørere og militser flere blodige aktioner i forskellige dele af landet. I Mosul i det nordlige Irak stak oprørerne to politistationer i brand, og de bemægtigede sig politifolkenes våbenlagre. I Bagdad dræbte en bilbombe mindst 17 mennesker og sårede langt flere. Ifølge irakisk politi var bomben rettet mod en forbipasserende amerikansk militærkolonne. Spredte angreb Alene i denne uge har oprørerne angrebet mål i Samara, Baiji, Bakuba, Ramadi og dele af Bagdad. I den store by Kirkuk undslap den irakiske provinsguvernør et attentat mod hans bilkortege. 16 mennesker blev såret, og i den væltede diktator Saddam Husseins hjemby Tikrit blev seks irakiske regeringssoldater dræbt af oprørere. I Mosul, der er Iraks tredjestørste by, var situationen ifølge reportere fra nyhedsbureauet Reuters ude af kontrol i flere timer, da oprørerne nedkæmpede politifolk på to politistationer. »Det var vildt, helt vildt, helt vildt«, sagde et vidne til kampene til Reuters, og de amerikanske myndigheder i Mosul indrømmede i en erklæring, at oprørerne havde løbet de lokale sikkerhedsstyrker over ende. »I flere tilfælde lykkedes det antiirakiske styrker at overgå politiet i styrke«, hed det i erklæringen. Ifølge lokale indbyggere breder kaos sig i byen. »I går føltes byen som et helvede. I dag kan det blive tilsvarende eller værre«, sagde en borger til Reuters. Kritik af USA Ifølge amerikanske og irakiske iagttagere er volden et planlagt led i oprørernes forsøg på at vise, at hverken amerikanerne eller den amerikanskindsatte regering reelt kontrollerer store dele af Irak, og at det derfor ikke vil være realistisk at gennemføre det planlagte valg 27. januar næste år under ansvarlige former. Det samme vurderer flere internationale eksperter, og de sætter spørgsmålstegn ved forhåbningerne om en politisk forbedring på længere sigt. For de igangværende kampe og uroen i dele af landet mobiliserer befolkningen mod USA og de politikere, der støtter sig på USA. »De uspiselige muligheder er enten at gøre tingene værre langsomt, ved at holde vores tropper i Irak, eller forværre tingene hurtigt ved at trække dem tilbage«, siger James Dobbins, præsident George W. Bushs tidligere udsending til Afghanistan. Irakisk kritik af angreb Der er også kritiske røster i Irak. Dagbladet Al-Dustur kalder den amerikanske aktion i Fallujah »et forsøg på at gennemføre amerikansk demokrati for enhver pris«, mens dagbladet Al-Manarah i Basra opfordrer den irakiske regering til at »begrave stridshundene« og genoptage dialogen. »Hvad man vil opnå ved kamp, kan man også opnå ad politisk vej. Der er stadig tid til at ende lidelserne i Fallujah og stoppe ødelæggelsen af byen«, skriver bladet. I Bagdad kritiserer avisen Al-Zaman regeringschef Allawis støtte til den amerikanske politik, og bladet mener, at det kommende valg vil være ulovligt, så længe Irak er besat. Gidsler fundet Imens angriber de amerikanske styrker mål i Fallujah. »Tingene går som planlagt. Vi kontrollerer omkring 70 pct. af byen. I hundredvis af oprørere er enten dræbt eller taget til fange«, sagde den amerikanske generalstabschef Richard Myers. Men amerikanerne møder fortsat stærk modstand trods deres store overmagt og det forhold, at oprørernes aktioner ifølge amerikanske officerer forekommer at være isolerede. Militserne skød to amerikanske Cobra-helikoptere ned over et af kampområderne i Fallujah. Ifølge den amerikanske hær lykkedes det at redde helikopternes besætninger, men amerikanerne er meget tilbageholdne med at give oplysninger om deres egne tabstal. Tvivl om ofre Det samme gælder antallet af civile ofre. Her beretter de få reportere inde i Fallujah om gader, hvor ligene ligger i gaderne, og hvor det er svært at skelne oprørere fra civile. Nødhjælpsorganisationer er dybt bekymrede over civilbefolkningens skæbne, for det er næsten umuligt at få forsyninger ind i byen, siger talskvinden for organisationen Røde Halvmåne, Firdoos al-Ubadi, der over for BBC kalder situationen i byen for 'katastrofal'. Organisationen skønner, at omkring 50.000 af byens normalt 300.000 indbyggere er blevet tilbage i byen. Til gengæld er der måske håb for nogle af de gidsler, der er tilbageholdt af forskellige militser og oprørsgrupper. De amerikanske tropper fandt i går fire mænd, der menes at være gidsler. Tre af dem havde arbejdet for private amerikanske selskaber, og den fjerde er taxachauffør. De var alle stærkt udhungrede, bar håndjern og havde tydelige tegn på mishandling.