Mindst ti personer, heriblandt et étårigt barn, har mistet livet ved en voldsom togulykke nær byen Padre Burgos, 165 kilometer fra hovedstaden Manila i Fillippinerne. Redningsmandskab i Filippinerne har reddet adskillige hundrede indespærrede og tilskadekomne ud af de sønderknuste togvogne, hvor af mange er havnet i en dyb kløft. Lokale indbyggere og redningsfolk måtte bruge reb for at nå ned til de kvæstede. 100 kvæstet Op mod 100 personer blev kvæstet ved ulykken. Omkring 60 blev kørt på hospitalet, heraf 20 med alvorlige kvæstelser, oplyser redningsmandskab på ulykkesstedet. Politi og myndigheder siger, at ulykken skyldtes, at toget kørte for hurtigt rundt i et sving, men både jernbaneskinner og beslag er tidligere blevet stjålet af tyve, der tjener penge ved at sælge det som skrot.
Adskillige dræbt ved togulykke i Filippinerne
Lyt til artiklen