Til lyden af maskingeværsalver blev kisten med palæstinensernes leder gennem fire årtier, Yassir Arafat, begravet nær hovedkvarteret Muqata i byen Ramallah på Vestbredden. Arafat fandt sin endelige hvile i det marmorsmykkede gravsted, omgivet af træer, efter en kaotisk optakt. Stormede pladsen Titusinder af sørgende palæstinensere stormede pladsen udenfor gravstedet, umiddelbart før de to helikoptere med kisten og Arafats nærmeste landede i Ramallah. I adskillige minutter kæmpede sikkerhedsstyrker med at presse folkemængden tilbage - blandt andet ved at affyre hundreder af advarselsskud op i luften. Hyldestråb Efter lang tids skubben og masen lykkedes det store politistyrker at bære kisten fra helikopteren op på en bil, der til lyden af taktfaste hyldestråb transporterede Arafat på sin sidste rejse hen til det tætbevogtede gravsted. Undervejs havde tilskuere i den ophidsede menneskemængde held med at snuppe det palæstinensiske flag, der indhyllede kisten. Ved gravstedet ventede topfolkene i den palæstinensiske regering - blandt andre Arafats efterfølger som leder af Palæstinensernes Befrielsesorganisation PLO, Mahmoud Abbas, - sammen med Arafats kone Suha og datter Zahwa. Begravet før tid Oprindeligt skulle liget have ligget lit de parade til skue for de mange sørgende resten af dagen, men på grund af den spændte stemning blev kisten sænket i jorden før tid, mens soldater affyrede de traditionelle salutter. »Han blev begravet forud for tidsplanen på grund af stemningen blandt tilskuerne. Vi havde intet valg«, sagde en palæstinensisk leder til nyhedsbureauet Reuters. Mindst fire mennesker blev såret af politiets advarselsskud. Desuden mistede to palæstinensere livet på grund af en bilbombe, der eksploderede uden for Ramallah umiddelbart før kistens ankomst. Kisten ankom direkte fra den egyptiske hovedstad, Kairo, hvor statsledere og toppolitikere fra over 50 lande verden over tidligere i dag sagde et højtidligt farvel til Arafat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























