Et af Europas mest succesrige, højrepopulistiske partier, belgiske Vlaams Blok, bliver nu ved en juridisk afgørelse tvunget til opløsning for at genopstå med nyt navn og partiprogram. Med en historisk dom, som kan få store politiske konsekvenser, satte Belgiens højesteret i aftes punktum for otte års gemmeleg mellem højreekstremisterne og landets antiracismecenter. »Ja, vi har ytringsfrihed her i landet, men der er en grænse for, hvad man kan sige. Og den grænse går ved racisme og opfordringer til had«, sagde Jozef De Witte, direktør for Centeret for ligeret og bekæmpelse af racisme (CECLR) efter afgørelsen. Det var CECLR, der anlagde sagen mod Vlaams Blok. Betydning for ytringsfriheden »Nu står det klart, at ikke alene personer og mindre organisationer, men også store politiske partier kan retsforfølges, hvis de bevidst og systematisk ytrer sig racistisk«, sagde han til Politiken. CECLR peger desuden på, at den belgiske dom kan få betydning for debatten om ytringsfrihed og racisme i andre EU-lande. På trapperne nedenfor det monumentale justitspalads i Bruxelles erkendte partiets politiske ledere, at de formentlig under et partimøde på søndag må opløse partiet og genskabe det under et nyt navn - ifølge belgiske medier muligvis »Vlaams Belang« (Flanderns Interesser). Massisv opbakning Ellers frygter partiet retsforfølgelse af alle dets medlemmer, ligesom Belgiens føderale regering truer med at tage al offentlig partistøtte fra Vlaams Blok på grund af dommen. »Det her er en skandale. Hvordan kan et demokrati bruge retssystemet til at nå politiske mål? Det er kun i bananrepublikker, man gør den slags«, sagde Vlaams Bloks formand, Frank Vanhecke. Han afviser alle anklager om racisme, betegner Vlaams Blok som et 'realistisk' parti - og påstår, at regeringen i virkeligheden er bange for den kraftigt stigende tilslutning til et parti, der vil løsrive Flandern fra Belgien. »Næsten en fjerdedel af vælgerne (i delstaten Flandern, red.) er enige med os, og det er regeringen bange for. De kan ikke stoppe os ved valgurnerne, så nu prøver de i retssalene. Men vælgerne ser os ikke som racister, og vi vil fortsætte for at leve op til deres tillid. Vi slår igen ved næste valg«, sagde Vanhecke. Dom kan styrke parti I løbet af de seneste 20 år har Vlaams Blok fordoblet sit stemmetal i Flandern, som har den stærkeste økonomi blandt Belgiens delstater, og som huser seks af landets ca. 10 millioner indbyggere. Ved seneste regionalvalg i juni blev partiet næststørst i Flandern med 24,1 pct. af stemmerne, og de seneste meningsmålinger forudsiger helt op til 26,9 pct. Antiracismecenteret, CECLR, som er en offentligt støttet instans, understreger, at sagen ikke havde til formål at bremse et politisk parti - men blot enhver form for racistiske ytringer. Politiske eksperter i Bruxelles frygter alligevel, at dommen ender med at styrke Vlaams Blok, når partiet genopstår i en ny og mere 'stueren' form.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























