Bush vinder - Kerry erkender nederlag

Præsident Bush er klar til fire år til i Det Hvide Hus. John Kerry har onsdag eftermiddag ringet til Bush og ønsket ham tillykke med sejren. - Foto: AP
Præsident Bush er klar til fire år til i Det Hvide Hus. John Kerry har onsdag eftermiddag ringet til Bush og ønsket ham tillykke med sejren. - Foto: AP
Lyt til artiklen

George W. Bush er klar til fire år mere som præsident i USA. Den demokratiske udfordrer John Kerry har ifølge nyhedsbureauerne ringet til præsident Bush og erkendt sit nederlag. Samtidig lyder det fra Kerrys lejr, at han overfor offentligheden vil meddele sit nederlag i en tale kl. 19 dansk tid. Kerry opfordrer til national samling Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP ringede Kerry kort efter kl. 17 dansk tid til Bush i Det Hvide Hus og kastede håndklædet i ringen. John Kerry lagde i samtalen med George W. Bush vægt på, at han opgiver kampen nu for at undgå, at det amerikanske folk bliver endnu mere delt, end det allerede synes at være tilfældet. Samtidig skal Kerry have opfordret Bush til at gøre en indsats for en folkelig forsoning i USA. Presset hvilede på Kerry Kerry erkender nederlaget, selv om alle stemmerne endnu ikke er talt op. Kerrys chance for at vinde valget lå i Ohio, og her var Bushs føring efter optællingen i nat 136.221 stemmer. Men flere hundrede tusinde såkaldte midlertidige stemmer samt et ukendt antal brevstemmer er stadig ikke talt op, og demokraterne klamrede sig til håbet om, at optællingen ville vende den afgørende stat til Kerrys fordel. Den snævre føring til Bush fik demokraternes vicepræsidentkandidat John Edward til at erklære, at demokraterne ville kæmpe indtil den sidste stemme var talt op. Presset hvilede dog tungt på Kerry, efter at Det Hvide Hus' talsmand senere slog fast, at føringen til den siddende præsident Bush var så stor, at den demokratiske kandidat burde erkende sit nederlag i stedet for at kaste landet ud i lang og frugtesløs optælling af stemmer, der i op til ti dage ville lamme det politiske liv i USA. Bush lader sig hylde i aften Bush-lejren fremhævede, at præsident Bush har fået flere stemmer end nogen anden præsident i USAs historie, og at han på landsplan har fået 3,5 millioner flere stemmer end Kerry. »Føringen er statistisk ikke til at hente«, sagde talsmand for Det Hvide Hus, Andrew Card i formiddags dansk tid til de utålmodige tilhængere i Ronald Reagan Center i Washington D.C. Her ventede de forgæves hele natten på, at Bush selv ville gå på scenen for at lade sig hylde som vinder. Efter at Kerry nu har erkendt nederlaget, vil Bush i stedet tale og lade sig hylde som vinder kl. 21 danske tid. Optælling stadig ikke færdig Selv om Kerry har erkendt sit nederlag mangler tre stater stadig at blive færdigoptalt. Udover de midlertidige stemmer i Ohio, er de heller ikke færdige med at tælle i Iowa og New Mexico. I Iowa opgav de i nat at tælle færdig på grund af tekniske problemer. Med 99 procent af stemmerne optalt fører Bush med godt 13.000 stemmer. Også i New Mexico mangler de at tælle den sidste procent. Bush fører også her med omkring 13.000 stemmer. Ingen af de to stater kan dog blive afgørende. Kun en sejr i Ohio kunne afgøre valget, og her har Kerry altså erkendt, at løbet er kørt, selv om de sidste stemmer endnu ikke er talt op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her