Araberne vånder sig, men håber det bedste

Reaktionen kommer lidt forsinket, når den 32-årige arbejdsmand Ahmed og hans tre venner spørges om, hvem de foretrækker - Bush eller Kerry. Først efter nogle sekunder kommer svaret. »Kerry«, siger Ahmed med et smil, mens hans venner nikker og gentager navnet på den demokratiske udfordrer. Kerry den foretrukne Forsinkelsen og smilet har samme årsag. Nemlig at spørgsmålet er enestående fjollet, og at de fire mænd lige skulle være sikre på, at der ikke kom mere. For svaret er jo oplagt. Over hele den arabiske verden blev der i går på gadeplan heppet på John Kerry. Ikke fordi alle mener, han vil araberne det bedste. Men fordi Bush har vist sig at være den amerikanske præsident, der er mest upopulær i mands minde. Bush er 'en krigsmager' Og det kan i korte træk begrundes med to ord: Israel og Irak. »Kerry er en fredens mand. Bush er en krigsmager. Hvis han bliver valgt, skyldes det især, at han har 120 ekstra stemmer i Knesset«, siger Ahmed med en syrlig kommentar til medlemstallet i det israelske parlament. Det amerikanske præsidentvalg har skabt uhørt interesse i den arabiske verden, der i øjeblikket føler sig under pres fra en imperialistisk, antiarabisk og antimuslimsk amerikansk regering. »Det er ikke gode nyheder for Mellemøsten. Bush kan se det som et tegn på, at hans udenrigspolitik i regionen er en succes, og måske vil han skærpe sin position. Der vil blive flere drab, mere blodsudgydelse«, sagde den politiske analytiker Jasim Ali til Reuters, kort efter udfaldet var kendt. 'Endnu fire års mareridt' Kollegaen Imad Shuabi i den syriske hovedstad, Damaskus, kaldte det udsigten til »yderligere fire års mareridt«. Ikke alle havde samme holdning. Chefredaktør Mohamed Habousha fra den egyptiske avis Al-Ahram Al-Araby siger til Politiken, at han er glad for, at Bush vandt. »Jeg var ikke imponeret af Kerry og tror ikke, han ville kunne skabe fred i Mellemøsten. Bush kender vi i det mindste«, siger han. Det er en holdning, der langsomt har spredt sig blandt nogle analytikere de seneste måneder i takt med, at det så ud til, at Kerry ikke kunne indhente Bushs forspring. Håb om bedre anden periode Historien viser, at Mellemøsten ofte har haft mere gavn af præsidenter, der sidder i deres anden periode. De kan være mere interesserede i at skabe resultater, selv om de støder nogle vælgergrupper fra sig, end at sikre deres genvalg. Således syntes Bushs forgænger Bill Clintons indsats i Israel-Palæstina-konflikten at stige markant hen mod slutningen af hans præsidentperiode. Gårsdagens leder i den emiratiske avis Gulf News, skrevet af den iranske forfatter Amir Tehari, hævdede da også, at Bushs invasion af Irak i længden vil blive set som et godt tiltag. »Langtfra at være en fiasko vil befrielsen af Irak afgjort gå over i historien som en enestående succes (...) Hvis, og det er jeg sikker på vil ske, Irak bevæger sig mod demokrati, vil fjernelsen af dets modstandere med magt være mere end berettiget«, skriver han. Også Bushs store demokratifremstød i Mellemøsten har fået nogle analytikere til at sige, at måske ville det være bedre for den arabiske verden, at Bush får lidt mere tid i Det Hvide Hus, så han kan se, om han kan gennemføre det. Det er således manglen på demokrati og ytringsfrihed, der får egypteren Ahmed til at afstå fra at give sit efternavn. Det gør de færreste almindelige arabere, når de taler om politik i offentlighed. Har erklæret araberne krig Dette argument imponerer dog ikke Ahmed. For ham er det, som for de fleste arabere, et spørgsmål om en mand, der har erklæret araberne krig, og hans udfordrer. Under samtalen har han og vennerne endnu et svagt håb om, at deres yndlingskandidat vinder. Det er sen eftermiddag, og solnedgangsbønnen, der under fastemåneden ramadan markerer, at man må spise og drikke igen, har endnu ikke lydt. Men den hellige måned viser sig ikke som en velsignelse for de fire. Kort efter solnedgang kommer meddelelsen, som mange arabere frygter: Også de næste fire år hedder præsidenten George W. Bush.