Vladimir Putin er overbevist om, at hans amerikanske modpart George W. Bushs sejr er et nederlag for international terrorisme, som har bestræbt sig på at forhindre hans genvalg. Putin, som udtalte sig, før udfaldet af USA's præsidentvalg var kendt, mener også, at de mange stemmer til Bush er et bevis på, at det amerikanske folk ikke har ladet sig skræmme af terroristernes trusler. Problemer i dialogen Putin kom med sin erklæring onsdag eftermiddag under en fælles pressekonference i Kreml med Italiens regeringschef, Silvio Berlusconi. Torsdag var der ingen reaktion fra Kreml på det amerikanske valg, men under pressemødet sagde Putin, at dialogen med USA ikke bliver nem, uanset hvem der bliver landets næste præsident. »Der findes altid visse problemer mellem to lande som USA og Rusland, som har så mange gensidige forbindelser og forpligtelser. Jeg husker, hvordan vores kontakter begyndte med Bush, da han blev valgt første gang. USA udviste dengang 50 russiske diplomater, hvis virke angivelig ikke svarede til deres status, og vi reagerede, som det sig hør og bør, med at udvise flere snese amerikanere ... jeg håber, at vi nu under ingen omstændigheder skal begynde helt forfra«, sagde Ruslands præsident. Vennemøde Putin og Berlusconi, som betragter hinanden som nære venner, udsendte en fælles erklæring, hvori de blandt andet udtaler sig om situationen i Irak og om den internationale terrorisme. Den kalder terrorisme et af verdens værste og mest farlige problemer, og de mener, at en mulig vej til en løsning er en seriøs dialog mellem forskellige trosretninger og civilisationer. 'Parat til at investere' Berlusconi havde en større delegation italienske forretningsfolk og også udenrigsministeren Franco Frattini med sig til Rusland, og alle understregede, at Italien ønsker at intensivere sit samarbejde med Rusland, ikke mindst på det økonomiske område. »Hundredvis af italienske virksomheder er parate til at investere i Ruslands fremtid«, sagde Frattini. Berlusconi selv mødtes med Putin ikke kun under de officielle russisk-italienske forhandlinger i Kreml. Tirsdag aften besøgte han Putin på hans luksuriøse residens uden for Moskva, i landsbyen Novo-Ogarjovo. Russisk tv viste en reportage fra mødet, som var det tredje i år. Begge politikere smilede bredt, og Putins hund, Koni, løb lige foran Berlusconi, som gik op ad en trappe med en arm om sin vens skulder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























