Amerikanerne er imod ægteskaber for bøsser og lesbiske. Uanset om de tilhører det kristne højre, er sorte, stemmer på præsident George W. Bushs republikanere, tilhører Det Demokratiske Parti eller kalder sig uafhængige. Det er ingen hemmelighed, at konservative kristne og flertallet i Det Republikanske Parti betragter ægteskabet som en pagt mellem mand og kvinde. Bred modstand Men også mange demokrater og uafhængige er imod homoægteskaber, skriver New York Times. I 11 delstater vedtog vælgerne tirsdag i forbindelse med præsidentvalget med overvældende flertal en tilføjelse til forfatningen om at definere ægteskabet som mellem mand og kvinde. Forslaget på stemmesedlen virkede som en magnet på konservative i landdistrikter og forstæder, men flertallet bag forslaget var så overvældende, at demokrater og uafhængige også har stemt for det i stort tal. Vedtaget i 9 af 11 stater Kun i Michigan og Oregon stemte færre end 60 procent for forfatningstilføjelsen. De øvrige ni stater, som vedtog forslaget, var: Arkansas, Georgia, Kentucky, Mississippi, Montana, North Dakota, Ohio, Oklahoma og Utah. De konservative har tilsyneladende valgt at ignorere, at vicepræsident Dick Cheneys datter, Mary, er lesbisk og åbent lever i et forhold med sin partner Heather Poe. Konservative var dybt forargede, da både Det Demokratiske Partis præsidentkandidat, John Kerry, og hans vicepræsidentkandidat, John Edwards, nævnte det i tv-debatterne. Højreorienterede skal dog ikke tro, at det hellige ægteskab nu er ukrænkeligt. I samme øjeblik vedtagelserne blev kendt, tog homoseksuelle forfatningstilføjelsen ind i retssalene. Republikansk strategi »Ægteskaber mellem personer af samme køn er det store emne på stemmesedlerne«, sagde juraprofessor Elizabeth Garrett fra Initiative & Referendum Institute på Southern California University til Politiken inden valgdagen. »Republikanerne har sørget for, at det kom på stemmesedlen i håb om at få flere til valgurnerne. Det er deres strategi i svingstaterne, hvor valget kan gå, til hvilken side det skal være, og hvor valgdeltagelse er afgørende. Det ser man ofte med direkte demokrati«. Spørgsmålet om homoseksuelle ægteskaber var kun et af mange, som vælgerne skulle tage stilling til foruden præsident-, kongres- og guvernørvalg samt valg til delstaternes egne lovgivende forsamlinger, dommere, sheriffer og skolebestyrelser. 162 spørgsmål I 34 delstater skulle vælgerne også træffe beslutning om 162 vidt forskellige forslag på stemmesedlerne. Emnerne svingede lige fra prostitution til legalisering af marihuana. Californien sendte et klart budskab til Det Hvide Hus og lovgiverne i Washington, da man med den republikanske guvernør Arnold Schwarzeneggers velsignelse vedtog at anvende 18 milliarder kroner over 10 år til forskning i stamceller fra fostre. Dermed anvender Californien mere på stamcelleforskning end nogen anden regering i verden. Californierne håber, at det vil betyde en hjerneflugt af forskere ikke alene fra de øvrige delstater, men også fra resten af verden til den amerikanske vestkyst. Nej til ny valgmetode Colorado afviste med stort flertal, at delstatens ni valgmandsstemmer ikke længere skal fordeles efter princippet, at vinderen tager det hele. Ifølge forslaget skulle valgmændene fordeles efter forholdstalsmetoden, så hvis en kandidat eksempelvis fik 33 procent af stemmerne, ville han få en tredjedel af valgmændene, men det sagde vælgerne altså nej til. I Alabama vedtog man, at der skal være flere rejer i fiskeretter, eller rettere vælgerne sagde ja til at hjælpe den lokale fiskeindustri mod billig import. Professor Elizabeth Garrett fastslår, at kun 40 procent af de forslag på stemmesedlerne, som stammer fra vælgerne, bliver vedtaget. Når det gælder forslag, som lovgiverne har fremsat og placeret på stemmesedlen, så er vedtagelsesprocenten højere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























