Bush er parat til skiftedag i regeringen

Ikke alene har præsident George W. Bushs regering grund til at fejre valgsejren tirsdag ved USA's præsidentvalg. Efter genvalget er præsidenten også parat til at holde skiftedag. Ministerkabalen vil blive rokeret om, nogle vil gå på pension, mens andre direkte får en fyreseddel. Bush har ikke skiftet ret mange ministre eller toprådgivere ud i sine første fire år i Det Hvide Hus. Den mest dramatiske udskiftning var fyringen af finansminister Paul O'Neill, der var bekymret over de store skattelettelsers indflydelse på USA's kæmpe underskud. O'Neill blev erstattet John Snow. Der kan være flere årsager til at holde skiftedag. Ministre er kørt trætte, er uenige i den politiske kurs eller ønsker ganske enkelt at udskifte ministerlønnen med et mere lukrativt job i den private sektor. Tvivl om Powell De fleste spekulationer samler sig om udenrigsminister Colin Powell. Han lod sig kun nølende trække med ind i Irakkrigen og har ikke just noget varmt forhold til regeringens høge. De fleste iagttagere tror ikke, at Powell holder lang tid i præsidentens anden periode, men der er dog flere, som siger, at det ikke længere er nogen naturgiven lov, at Powell hurtigt forlader Bushregeringen. »Jeg troede oprindeligt, at Powell vil blive det første offer i en ny præsidentperiode, men jeg er ikke længere så sikker«, siger den politiske ekspert Ross Baker fra Rutgers Universitetet i delstaten New Jersey. »Ved at blive håber Powell, at han kan udkæmpe et ensomt, men vigtigt slag for en mere moderat udenrigspolitik. Han kunne også vælge at forlade regeringen og blive dens kritiker, men dertil er han nok for god en soldat«. Rumsfeld i farezonen - Rice som afløser? Condoleezza Rice, den nationale sikkerhedsrådgiver, har ladet forstå, at hun gerne vil prøve noget andet. Hun har ifølge New York Times fortalt venner, at det ikke er utænkeligt, at hun vender tilbage til det akademiske liv, men der er andre muligheder, siger Baker til Politiken: »Det forlyder, at hun gerne vil være forsvarsminister, og jeg tror, at Donald Rumsfeld nok forlader posten. Han har ydet sit bidrag med Irakkrigen, hvor det går forfærdeligt, og jeg er ikke så sikker på, at han har lyst til at være med længere. Det er et udmattende job, og Rumsfeld er en ældre herre (72 år, red.). Jeg tror, at han bliver skiftedagens største offer«. Wolfowitz kandidat Hvis Rice bliver forsvarsminister, så bliver hun ikke alene USA's første kvindelige forsvarsminister, men også første sorte. Andre konkurrenter til forsvarsministerposten og Rices eget job er den neokonservative viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz, eller Rices højreorienterede næstekommanderende, Stephen Hadley. Den konservative og i liberale kredse upopulære justitsminister, John Ashcroft, står også højt på mediernes liste over ministre, som er på vej ud. Baker mener, at de folk, som har haft ansvaret for den nationale sikkerhed, er dem, der virker mest udbrændte på Bushs hold. Sikkerhedsminister på vej videre Minister for indre sikkerhed Tom Ridge menes også på vej væk. Ikke fordi han er udbrændt, men på grund af ambitioner. Enten mod en højere post i regeringen eller også som republikansk præsidentkandidat om fire år, siger Baker. Allerede nu har et stort felt af republikanere blikket rettet mod 2008. Baker tror ikke, at Bush selv vil køre sin mulige efterfølger i stilling ved at udskifte vicepræsident Dick Cheney. Selv om den 63-årige Cheney har haft hjerteproblemer flere gange i årenes løb, så har han gennemført en hård valgkamp med lange og opslidende rejser og møder. Baker tror ikke på, at Bush vil udskifte sin loyale vicepræsident. Det strider imod præsidentens natur. Problemer forude »Cheney vil selv gerne blive, hvis helbredet tillader det. Bush vil ikke presse ham ud. De har et meget nært forhold, Cheney er næsten en del af Bushfamilien. Både den første og den nuværende præsident Bush sætter loyalitet højt, og der er ingen afvigelser. Det kan være en beundringsværdig egenskab, men også problematisk, hvis den pågældende minister eller rådgiver er inkompetent eller udbrændt«. »Præsidenter løber ofte ind i problemer i deres anden periode. I den første periode er alle friske og entusiastiske. Efter fire år og en hård valgkamp brænder mange ud, og effektiviteten falder. Det andet hold er sjældent lige så godt som det første, og det giver ofte problemer. Reagan havde Iran-contra skandalen, Clinton Mona Lewinsky, Eisenhower U-2 spionfly og Truman sine korrupte venner. En del skyldes for megen selvtillid efter valgtriumfen«, siger Ross Baker.