Ruslands præsident, Vladimir Putin, har underskrevet Kyoto-aftalen, en uge efter parlamentet ratificerede den internationale traktat, der skal begrænse den globale opvarmning. Putin ventes nu at underrette FN om, at Rusland har tilsluttet sig aftalen. Ruslands tilslutning betyder, at Kyoto-aftalen nu kan træde i kraft. Ifølge den russiske ledelse er den russiske tilslutning gyldig tre måneder efter, at FN er blevet underrettet. Kyoto-aftalen blev vedtaget på FN's klimakonference i 1997, men efter valget af George Bush som præsident i 2001 undsagde USA aftalen.
Putin underskriver Kyoto-aftale
Lyt til artiklen