Bush vil hævne sig på FN

IAEA-chef ElBaradei er i unåde i Bush-regeringen. - Foto: AP
IAEA-chef ElBaradei er i unåde i Bush-regeringen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Forholdet mellem præsident George W. Bush og FN har aldrig været godt. Spørgsmålet er nu, om verdensorganisationen stemte ved det amerikanske præsidentvalg, og om dets stemme ikke engang var hemmelig. FN's Internationale Atom Energi Agentur, IAEA, støttede indirekte demokraten John Kerry, og det kan komme til at koste IAEA's leder, Mohamed ElBaradei, hans genvalg. Det er USA's højreorienterede presse ved Wall Street Journal og den liberale avis New York Times' konservative kommentator William Safire, der har boret i IAEA's afsløring af 380 ton forsvundne sprængstoffer i Irak kun en uge før det amerikanske præsidentvalg. På dagsordenen Oplysningen var nærmest en håndsrækning til Kerry, som sammen med medierne satte sprængstofferne allerøverst på dagsordenen. ElBaradei fortalte, at han havde fået oplysningerne fra den irakiske overgangsregering i et brev 10. oktober, men han fortalte ikke hele historien ifølge Wall Street Journal. Ingen ved præcis, hvornår sprængstofferne forsvandt, og hvor de er, men det er der stort set heller ingen, som interesserer sig for, nu da præsidentvalget er overstået. Men kronologien i hele affæren er interessant. ElBaradei modtog ganske rigtigt et brev 10. oktober i IAEA's hovedkvarter i Wien fra det irakiske videnskabs- og teknologiministerium, som den dag i dag ledes af en mand, der plejede at arbejde for Saddam Hussein. Våben forsvandt I brevet fra ministeriet var der en liste over våben og sprængstoffer, som forsvandt under og efter Irakkrigen i foråret 2003. 15. oktober informerer IAEA den amerikanske regering om de forsvundne sprængstoffer. Præsident Bush får besked dagen efter. Samtidig skal IAEA ifølge Wall Street Journal have meddelt amerikanerne, at historien »nok ville blive lækket«. 25. oktober - en uge før præsidentvalget - orienterer ElBaradei FN's Sikkerhedsråd om sprængstofferne i et brev. Heri vedgår ElBaradei imidlertid, at IAEA først modtog meddelelsen fra Bagdad, efter at han 1. oktober selv havde sendt »en påmindelse« til den irakiske regering. IAEA-chefen beder altså selv irakerne om at gøre opmærksom på et fænomen, som han angiveligt har kendt til gennem længere tid. Opmærksomhed I brevet fra 25. oktober noterer ElBaradei også tørt, at »sagen har fanget mediernes opmærksomhed samme dag«. Netop den dag slår New York Times og tv-stationen CBS nyheden stort op, og den overtager fuldstændig præsidentvalgkampen og erobrer forsiderne på alverdens aviser. De to medier har imidlertid fået historien allerede 18. oktober, og ifølge William Safire planlagde CBS' '60 Minutes'-program først at bringe afsløringen søndagen før valget, så hverken Bush-lejren eller andre medier kunne nå at komme til bunds i historien inden valget om tirsdagen. Safire roser sin egen avis for ikke at »gemme« sprængstofhistorien, men at have offentliggjort den over en uge før valget. New York Times slår imidlertid kun til, fordi de 380 ton sprængstoffer allerede var begyndt at eksplodere på internettet. Havde ElBaradei en egeninteresse i, at Kerry blev præsident ud over at hævne sig på FN's vegne på grund af Irakkrigen? Ja, det har han faktisk. 10. september meddelte ElBaradei, at han vil forsøge at få en tredje periode som leder af IAEA. Bushregeringen mener, at FN-ledere kun skal sidde i to perioder, og det fortalte man ElBaradei allerede i 2001, da man dengang støttede hans genvalg. William Safire fastslår i en klumme i New York Times, at hvis John Kerry var blevet præsident, så var egypteren nok blevet leder af IAEA på livstid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her