Bush vandt også i Iowa og New Mexico

Lyt til artiklen

Den amerikanske præsident, George W. Bush, har også vundet over demokraternes kandidat John Kerry i staterne Iowa og New Mexico. Dermed er det endelige resultat af tirsdagens valg, at præsident Bush er blevet genvalgt med 286 valgmænd mod 252 til John Kerry - eller med andre ord akkurat det resultat, som Det Hvide Hus' talsmand Andrew Card gik ud med få timer efter, at valghandlingen var slut. To Gore-stater I Iowa var der syv valgmænd på spil, i New Mexico fem. Begge stater blev i 2000 vundet af Demokraternes præsidentkandidat Al Gore. Og årets afgørelser i de to stater var da også meget tætte med få tusinde stemmer flere til præsident Bush. Ikke afgørende Hverken Iowa eller New Mexico blev afgørende. Det gjorde den store såkaldte svingstat Ohio, som råder over 20 valgmænd. Da den demokratiske udfordrer John Kerry opgav bestræbelserne på at opnå stemmemæssigt flertal i Ohio, var Bush sikret genvalg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her