Den palæstinensiske leder Yasir Arafat svæver fortsat mellem liv og død på et militærhospital uden for Paris. Den 75-årige Arafat blev i går beskrevet som værende i koma, og én af hans hjælpere siger i dag ifølge BBC, at der ikke er nogen ændring i hans tilstand. Men efter flere dage med modstridende oplysninger om hans tilstand, afviser en af hans toprådgivere, Nabil Abu Rudeina, at Arafat ikke står til at redde. Det er sikkert en melding, der vil glæde den lille gruppe af trofaste støtter til den dødssyge palæstinensiske leder har taget opstilling udenfor Percy-militærhospitalet i Paris. Udenfor hospitalet holder også en stribe tv-biler med satellitudstyr til at viderebringe nyheden, hvis Yassir Arafat ikke kommer ud af sit koma. Ingen efterfølger for Arafat Det israelske militær er i højeste alarmberedskab. Hvis Yassir Arafat dør er der frygt for, at der kan udbryde voldsomme uroligheder i Gaza. Arafat har ikke udpeget nogen efterfølger, og ledelsen i PLO og det palæstinensiske selvstyre i de besatte områder har i de seneste dage været samlet i Arafats hovedkvarter i Ramallah på Vestbredden for at diskutere situationen. Den israelske premierminister Ariel Sharon har tilbudt Arafat at vende tilbage til Vestbredden, hvis hans tilstand bedres. Men Sharon nægter kategorisk at tillade, at den palæstinensiske leder at blive begravet i Jerusalem. Politiske kilder blandt både palæstinensere og israelere oplyser, at Yassir Arafat vil blive begravet i Gaza.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























