En eksplosion på Tel Avivs største udendørsmarked koster mindst fire mennesker livet, oplyser israelsk politi. Op mod 30 blev samtidig såret af selvmordsbomben, der blev udløst ved en grøntsagsbod fyldt med mennesker på det såkaldte Carmel Market. Ifølge hospitalskilder er en af de dræbte selvmordsbomberen. En femte person er i yderste livsfare. PFLP står bag Den marxistiske gruppe PFLP har taget skylden for angrebet. Gruppen oplyser, at bombemanden kommer fra en flygtningelejr nær byen Nablus på Vestbredden, skriver nyhedsbureauet Reuters Israels forsvarsminister Shaul Mofaz vil ikke umiddelbart true med gengældelsesangreb, men han fastslår, at »kampen mod terrorisme fortsætter uhindret«. Første angreb i over en måned Det er første angreb mod israelske områder siden 22. september, hvor en palæstinensisk kvinde sprang sig selv i luften i det centrale Jerusalem. Bombeattentatet kommer få dage efter, at det israelske parlament har besluttet at vedtage opremierminister Ariel Sharons plan for en rømning af Gazastriben. Samtlige israelske bosættelser og soldater skal forlade Gazastriben inden begyndelsen af næste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























