Første svingstat til John Kerry

I de to svingstater Ohio og i Florida (billedet) er der stadig spænding om resultatet. - Foto: AP
I de to svingstater Ohio og i Florida (billedet) er der stadig spænding om resultatet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Foreløbigt er alt gået som ventet. George W. Bush og John Kerry har vundet i de stater, hvor meningsmålingerne på forhånd indikerede en klar sejr. Den første store strømpil om, hvem der vinder præsidentvalget er fundet i svingstaten Pennsylvania. Her har demokraten John Kerry vundet de 21 valgmandsstemmer. Staten har været stærkt ombejlet af i valgkampen. George W. Bush har aflagt staten et besøg 41 gange i det seneste år. Men faktisk er valget indtil videre en gentagelse af opgøret mellem George W. Bush og Al Gore i 2000. Bush har vundet de samme stater som ved sidste valg, mens John Kerry har overtaget de stater, som Gore sikrede sig. Vinder Kerry alle de stater, som Al Gore vandt i 2000 mangler han ni valgmandsstemmer for at besejre Bush. Spænding i svingstater Især ventes resultatet fra de to øvrige store svingstater Ohio, Florida med spænding. Men der kan gå timer endnu, inden der foreligger tal som med sikkerhed kan forudsige en vinder i Ohio og Florida. Vinder George W. Bush her, bliver han efter al sandsynlighed på præsidentposten. Går to af staterne derimod til Kerry, er han fortsat med i kapløbet. Valgstederne er lukket i 49 stater samt i hovedstadsdistriktet (Washington D.C.). Kun i Alaska har vælgerne fortsat mulighed for at stemme. Men i en lang række stater foreligger der endnu ikke sikre tal fra exit polls og de tidlige optællinger, som man kan konkludere noget ud fra. Ser man på procenterne fører Bush med 54 procent af stemmerne mod Kerrys 45 procent og Naders 1 procent. De tal baseres dog kun på optællingerne og vil derfor afhænge af, hvor mange stemmesedler, der er blevet talt op i de republikanske og demokratiske stater. Bush sejrede i North Carolina George W. Bush sikrede sig de 15 valgmandsstemmer i staten North Carolina. Her havde demokraterne ellers håbet på, at kunne få gavn af vicepræsidentkandidaten, John Edwards, der er valgt som senator i staten. Men Bush sikrede sig næsten 60 procent af stemmerne, og dermed staten, ligesom han gjorde ved valget i 2000. Også i den tidligere demokratiske præsident Bill Clintons hjemstat Arkansas er valgmandsstemmerne gået til George W. Bush. Tilgengæld har John Kerry vundet i Californien, der ellers har republikaneren og actionhelten Arnold Schwarzenegger som guvernør. Resultatet er dog ikke overraskende, fordi Californien traditionelt stemmer demokratisk til præsidentvalget. Høj valgdeltagelse Vælgerne er strømmet til stemmeurnerne i USA, da valglokalerne åbnede op på valgdagen. Ikke siden 1964 har så mange amerikanere været registreret som vælgere, som ved dette valg. Og helt usædvanligt mange vælgere stillede sig op i lange rækker for at afgive deres stemme i det tætteste amerikanske valg i mange år. Eksperter vurderer, at stemmeprocenten vil nå tæt på de 60 procent, eller op mod næsten 20 millioner flere afgivne stemmer end ved valget i 2000. Her stemte lidt over halvdelen af amerikanerne og George W. Bush vandt efter at have sikret sig 537 flere stemmer end Al Gore i svingstaten Florida.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her