Springsteen taler for Kerry

Bruce Springsteen taler for at vælte Bush. - Foto: AP
Bruce Springsteen taler for at vælte Bush. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Rocksangeren Bruce Springsteen har sunget og spillet for Det Demokratiske Partis præsidentkandidat, John Kerry, sammen med andre rockkoryfæer som R.E.M., Pearl Jam og John Fogerty på Vote for Change-turneen. Men nu går Springsteen med kælenavnet 'Bossen' et skridt videre. Fra og med i dag deltager rockidolet aktivt i Kerrys valgkamp og vil ikke nøjes med at synge et par sange, men også gå på talerstolen for at anbefale Kerry. Deltager i valgmøder sammen med Kerry Springsteen starter i aften i Wisconsin og Ohio på valgmøder med temaet 'En frisk start for Amerika'. Lokalavisen Capital Times i byen Madison i Wisconsin, hvor Kerry og Springsteen optræder, skriver, at der vil blive tale om et af de største valgmøder nogensinde i Wisconsin med omkring 60.000 deltagere. På mandag - aftenen før valget - vil Springsteen også deltage i et valgmøde i Cleveland, Ohio, sammen med Kerry. Valgeksperter stiller spørgsmålstegn ved, om stjernerne kan trække flere stemmer til en kandidat. Rockidoler og Hollywoodstjerner ligger ofte til venstre for den øvrige del af befolkningen, og deres ekstravagante livsstil støder tit de vælgergrupper, som Kerry vil have fat i i de såkaldte svingstater - delstater, der er på vippen og kan gå til hvilken side, det skal være.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her