»Serbernes situation i Kosova har aldrig været værre end efter dette valg. Det kan få katastrofale følger«, siger Oliver Ivanovic, spidskandidat for Den Serbiske Liste og Kosova-serbernes tidligere leder i parlamentet i Pristina. Det kan han blive igen, men med meget svagere mandat, da under én procent af serberne stemte ved lørdagens valg. På spørgsmålet om, hvad han vil bruge det svækkede mandat til, siger han: »Jeg ved ikke, om jeg modtager pladsen i parlamentet. Vi er jo ikke ordentligt valgt, når så få serbere stemte. Jeg kan end ikke sige, at jeg repræsenterer et mindretal, men promiller«. Særbehandlingen af mindretallene sikrer automatisk serberne 10 af parlamentets 120 pladser. Men er det ikke at bidrage til isolationen af serberne, hvis du ikke indtager en parlamentsplads? »Før jeg beslutter mig, må jeg vide, hvad i alverden (Serbiens ministerpræsident Vojislav) Kostunica ville med en boykot, og hvordan Serbiens demokrater overhovedet kan støtte os«. Serbiens præsident, Boris Tadic, opfordrede serberne til at stemme, »men den kurs led jo totalt nederlag, og jeg tvivler på, om Tadic har magt til at gøre noget som helst for os«, siger Ivanovic. »Kostunica kan hovere over sin sejr, men han lader Kosovas serbere helt i stikken, for han har intet svar på, hvad de nu skal gøre«. Ivanovic kræver også svar fra albanske partier på, hvordan de vil forbedre serbernes situation, så jeg kan vise Kosovas serbere, at det kan nytte at arbejde i institutionerne«. Betingelser Ministerpræsident Bajram Rexhepi siger, da Politiken sender Ivanovic' spørgsmål videre til ham: »Vi ved, at der må gøres mere, men det kan ikke nytte noget, at serberne altid stiller betingelser for at samarbejde«. Kan serbernes næsten totale boykot skade jeres forhåbninger om, at forhandlinger næste år om Kosovas status fører til selvstændighed? »Det tror jeg ikke. Vi vil indfri alle krav om mindretallenes lige rettigheder. Det kan ikke bruges imod os, at serberne ikke vil integreres på lige fod i Kosovas institutioner«. Garantier Men det forhold, at serbiske enklaver stadig må beskyttes kan jo blokere for selvstændighed? »Vi er parate til at give alle garantier for deres sikkerhed, og det er det store flertal af befolkningen også. Men der er store psykologiske barrierer. Ud fra dem tør jeg ikke sige, at KFOR-styrkerne helt kan fjernes fra de serbiske enklaver, for ethvert sammenstød kan betyde tilbageslag for os. Men ud fra den objektive sikkerhedssituation er der ikke behov for den store KFOR-beskyttelse«. »Dialog med Beograd bliver der først behov for, når Kosovas fremtidige status er afgjort, og vi skal drøfte f.eks. samhandel. Det er en vildfarelse af Beograd at tro, at der kan blive tale om forhandlinger mellem Beograd og Pristina om status-spørgsmålet«. Serbiske medlemmer af parlamentet i Pristina kan imidlertid inddrages i forhandlingerne med FN, hvis de vil deltage i Kosovas institutioner, siger den udgående ministerpræsident, der tilkendegiver, at han er parat til at fortsætte på posten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























