Tortur-rapport: Sandrotter og sko i munden

Det er ikke læsestof for sarte sjæle, Amnesty International's rapport om tortur og mishandling i de amerikanske fængsler og lejre i Afghanistan, Irak og på Guantánamo. Rapporten lader tidligere fanger formulere fangevogternes behandling med deres egne ord og supplerer med beskrivelser af de amerikanske soldaters holdning til krigsfanger. »Aldrig er jeg blevet ydmyget så meget« Noor Mohammad Lala, en ældre afghansk mand, blev i juni 2004 anholdt af amerikanske marinesoldater i hans landsby og tilbageholdt i tre dage. »Da jeg tog min trøje af, bad de mig om at løsne mit bælte. Det var meget smertefuldt for mig. Jeg følte det som om, jeg fik et nervesammenbrud. I hele mit liv har jeg aldrig blotlagt mig selv. Med forlov, jeg har et blæreproblem, og jeg kunne ikke stoppe med at tisse. Efter dette var jeg så ydmyget, at jeg ikke kunne se for bare smerte ... De tog alt mit tøj af. Jeg var helt nøgen. Jeg lyver ikke, de sparkede mine fødder fra hinanden med deres støvler, og de tog på mig. Sådan var det, og jeg vidste ikke, hvad der foregik ... Da jeg så mig omkring, var der kun en tolk, ikke andre. Han bad mig tage tøjet på igen, mine bukser var våde.« Andre afghanske fanger fremhæver, at de blev behandlet som dyr og udspurgt om, hvilke seksuelle aktiviteter de havde dyrket med andre dyr. Imens skulle fangevogterne have lavet dyrelyde fra geder, får, hunde og køer. Gollum holdes fanget i Abu Ghraib I det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Irak sparede de amerikanske soldater ifølge græsrøddernes rapport heller ikke på sarkasmen. De gav flere fanger øgenavne afhængigt af deres udseende eller den behandling de fik. En amerikansk soldat fortæller for eksempel, hvordan en fange med en misdannet hånd blev kaldt 'Kloen', mens en anden med udstående øjne fik øgenavnet 'Froggy'. Værre gik det dog ud over en syrer, som blev holdt fuldkommen isoleret i en celle, der angiveligt ikke var større end to gange en meter, og hvor der hverken var lys, vand eller toilet. På celledøren var navnet Gollum indgraveret sammen med et billede af misskabningen fra filmen 'Ringenes Herre'. Først fingeren i anus, derefter i næsen Ligeledes i Abu Ghraib blev tre irakiske medarbejdere hos nyhedsbureauet Reuters tilbageholdt i tre dage i januar 2004. En af dem beskriver behandlingen i rapporten: »Han bad mig samle en sko op, tog den, og slog mig i ansigtet med den. Så fik han mig til at tage skoen i min mund. Han tvang mig til at putte min finger op i mit anus, og fik mig derefter til at lugte til min hånd, og stikke den op i næsen, mens jeg beholdt skoen i min mund med min anden hånd rakt op i luften. Han fortalte mig, at jeg lignede en elefant. Hver gang jeg nævnte Gud, slog de mig. Udspørgerne sagde, de havde fundet udstyr til at affyre RPG. Jeg sagde: 'Jeg sværger ved Gud, nej'. Så slog de mig.« Strandrotter i lænker og orange fangedragter Metoderne, der er blevet brugt i Abu Ghraib-fængslet, siges at stamme fra Guantánamo-basen på Cuba. Sarkasmen går i al fald igen på den omstridte lejr for 'ulovlige krigere'. Amnesty beskriver, hvordan man i lejrens indkøbscenter kan købe souvenir T-shirts, hvorpå der er trykt seks rotter klædt i den karakteristiske orange fangedragt og med lænker på. Teksten rundt om billedet skulle være: »Al-Qaeda six-pack - Guantánamo, Cuba, Home of the sand rat«. Til sidst kom der blod ud af hans næse og ører På Guantánamo skulle fangevogterne havde brugt en teknik, der gik under navnet 'Operation Sandman', og som frarøver al søvn til den indsatte. Den svenske fange Mehdi Ghezali fortæller til Amnesty om metoden: »De blev ved med at gøre det i to ugers tid omkring den 11 april 2004. Amerikanerne hentede mig ind til en afhøring, der varede 14-16 timer. Så bragte de mig tilbage til min celle. Kort efter, lige da jeg var ved at gå i seng, kom vagterne og sagde, at jeg ville blive flyttet til en anden celle. En time senere blev jeg flyttet til en anden celle igen. Engang så jeg, hvordan vagterne behandlede en australsk fange på den her måde med at flytte ham fra celle til celle og derigennem forhindre ham i at få søvn. Til sidst kom der blod ud af hans næse og ører. Han var så træt.«