Italiens regering står fast på Buttiglione

Buttiglione får fuld opbakning fra flere italienske ministre. - Foto: AP
Buttiglione får fuld opbakning fra flere italienske ministre. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Italien giver sig ikke i sagen om den omstridte italienske EU-kommissær. Det fremgår af kommentarer fra flere ministre i den italienske højreregering. »Vi holder fast på Rocco Buttiglione som Italiens kommissær i EU«, siger udenrigsminister Franco Frattini til italienske medier. Han bakkes op af sin kollega Roberto Maroni, der er velfærdsstatsminister. »Jeg kan ikke se, hvorfor en person skal fjernes, fordi han giver udtryk for sine meninger og ideer på en præcis måde. Jeg er absolut ikke enig«, siger Roberto Maroni, der er medlem af partiet Lega Nord. Berlusconi er tavs Regeringsleder Silvio Berlusconi har endnu ikke reageret officielt på hændelserne i Strassbourg, men ifølge forlydender forsøgte han tirsdag at overtale Buttiglione til at trække sig tilbage efter at have modtaget en direkte opfordring fra Manuel Barroso. Det skriver flere italienske aviser. Den 56-årige Buttiglione nægter foreløbig at følge opfordringen, og Berlusconi har derfor valgt at stå bag sin kandidat indtil videre. Ifølge spekulationer i italienske medier er alle muligheder dog åbne nu, også at Italien kan ende med at trække Buttiglione hjem og sende en ny kandidat for at undgå, at affæren bliver alt for pinlig. Men Italien vil - ifølge politiske kilder - gøre alt for at undgå det totale nederlag og i første omgang gå efter et nyt ansvarsområde til den katolske Buttiglione. Ro i sjælen Hovedpersonen selv fulgte med stoisk ro seancen i EU-parlamentet og sagde bagefter til journalister, at han har »ro i sjælen«. »Jeg tror Barroso har en god chance for at finde en løsning. Jeg ønsker ham held og lykke«, siger Buttiglione om sin kommissionsformand. Oppositionspartierne Venstredemokraterne, kommunisterne og de grønne har beskyldt regeringen for en klodset behandling af sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her