Syv personer blev dræbt og tre såret, da amerikanske kampfly sent torsdag angreb formodede våbenlagre i Shuhada-disktriktet i den oprørskontrollerede by Fallujah i Irak, oplyser hospitalskilder ifølge Ritzau. Ifølge det amerikanske militær gennemførte man to luftangreb mod området. Talsmanden for de amerikanske marineinfanterister, løjtnant Lyle Gilbert, oplyser at angrebene var rettet mod våbenlagre i området, der betragtes som en højborg for terrorlederen Abu Musab al-Zarqawi. Ring om byen Tidligere torsdag var amerikanske marineinfanterister stødt sammen med oprørere i Fallujah, hvor der gennem den seneste tid har været daglige angreb mod huse, der menes at være våbenlagre eller opholdssteder for Zarqawi og hans militante gruppe, al-Tawhid wal Jihad. Terrorlederen beskyldes for at stå bag en stor del af de bilbombeangreb og bortførelser, der finder sted i Irak. I et forsøg på at få kontrol over Fallujah, har omkring 1000 soldater slået ring om byen gennem den sidste uge. Den midlertidige irakiske premierminister Iyad Allawi beordrede i sidste uge Fallujas indbyggere til at udlevere Zarqawi. Sker det ikke, vil de amerikanskledede styrker storme byen, advarede Allawi. Morterangreb Premierministeren slap fra et morterangreb, da han var på besøg i byen Mosul i den nordlige del af Irak. Embedsmænd udtrykte endnu en gang bekymring for sikkerheden og for, at der ikke er eksperter nok i landet til at hjælpe med forberedelserne til de valg, der efter planen skal afholdes i januar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























