Dødstallet efter en voldsom eksplosion i en kulmine i Henan-provinsen i det centrale Kina er nu nået op på 77, rapporterer de statslige kinesiske medier. Samtidig er 71 mennesker officielt savnet. Redningshold nærmer sig stedet for eksplosionen 300 meter nede i jorden, men myndighederne har erkendt, at der kun er et lille håb om at finde de savnede i live. Farlige miner Eksplosionen i minen indtraf i onsdags. Ulykken er en af de værste, der har ramt de kinesiske miner, der har ry for at være ekstremt farlige. Dårlige sikkerhedsforhold koster hvert år flere tusinde minearbejdere livet.
Dødstal efter kinesisk mineulykke stiger
Lyt til artiklen