Den indlfydelsesrige amerikanske avis Washington Post foretrækker demokraternes John Kerry som landets næste præsident. Det skriver avisen i en leder, hvor Kerry fremhæves for sin visdom og sit åbne sind - og hvor Kerry hævdes at have en »bedre tilgang« til en lang række politiske områder - blandt andet økonomisk politik og sikkerhedspolitik. »Vi tror, at Kerry, med sit løfte om beslutsomhed, styret af sin visdom og sit åbne sind, i højere grad vil kunne leve op til nationens tillid og lede landet i de næste fire år«, hedder det. Hasarderet Avisen anklager videre præsident George W. Bush for med »bevidst ligegyldighed« at have ledt USA ind i krigen i Irak. Desuden kaldes Bush's økonomiske politik for »hasarderet«. Washington Post regnes for at være en moderat, liberal avis - dog langt fra så liberal som konkurrenten New York Times. Texas støtter Bush Med udmeldingen lægger avisen sig i kølvandet på en række andre førende dagblade - herunder New York Times og flere aviser i svingstaterne Ohio og Minnesota - der tidligere har udtalt støtte til Kerry. Enkelte aviser i Texas har valgt i stedet at støtte Bush, skriver britiske BBC. 1,3 mio. har stemt Imens intensiverer de to partier valgkampen i de mange svingstater med reklamekampagner og dør-til-dør besøg hos borgerne fra partiernes græsrødder. Ifølge Washington Post har over 1,3 millioner amerikanere allerede afgivet deres stemme i de 30 stater, hvor det er tilladt at stemme forud for valgdagen 2. november.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























