De udenlandske valgobservatører vender tommelfingeren ned ad efter søndagens valg i Hviderusland. Valget var på papiret en stor triumf for den siddende præsident Lukasjenko, men de internationale valgobservatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) hælder en ordentligt skvæt malurt i bægeret. 'Langt fra demokratiet' Observatørerne konkluderer, at valget var 'meget langt' fra at leve op til betingelserne for et demokratisk valg. »De hviderussiske myndigheder har ikke kunnet sikre de nødvendige forhold, så folkets vilje nu kan siges at være regeringens mandat«, hedder det i en udtalelse fra OSCE. Den svenske politiker Tone Tingsgård (S), der var blandt observatørerne, siger til nyhedsbureauet AP, at myndighederne 'i stort omfang' havde sat de demokratiske spilleregler ud af spil i forbindelse med valget.
Valgobservatører dumper hviderussisk valg
Lyt til artiklen