Burma - der kalder sig selv for Myanmar - så tirsdag ud til at være kastet ud i en krise. Det forlyder, at en magtkamp er i gang, og at premierministeren er anholdt eller fjernet. General Khin Nyunt blev udnævnt til premierminister kort efter, at det internationale samfund fordømte militærstyret i Burma for demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyis fortsatte husarrest. Khin Nyunt skitserede straks efter udnævnelse en syv-trins 'køreplan for fred' og er fortaler for at indlede forhandlinger med Aung San Suu Kyi. Højspændt stemning Thailands premierminister, Thaksin Shinawatra, sagde tirsdag, at stemningen er højspændt i Burma. »Det er stadig kun et rygte. Vi har ikke fået bekræftet, hvad der er sket, men der er spændinger i landet, og vi kender ikke årsagen,« sagde han til journalister forud for et regeringsmøde.
Magtkamp lurer i Burma
Lyt til artiklen