Europas tre største stater er rede til at tilbyde Iran atomteknologi, herunder en letvands atomreaktor. Dog på den betingelse, at Iran tager skridt til at vise, at det ikke i hemmelighed er ved at udvilke atomvåben. Det viser fortrolige dokumenter, som det franske nyhedsbureau, AFP, er kommet i besiddelse af. Dokumentet er fremlagt for flere lande af Storbritannien, Tyskland og Frankrig forud for et møde mellem de tre lande og Iran, som ventes at finde sted i Wien torsdag. Dokumentet blev præsenteret for de rige G-8-lande i sidste uge i Washington. Det præsenterer de tre store europæiske landes holdninger forud for et møde den 25. november i Den Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i Wien. Mødets udfald kan blive afgørende for, hvorvidt IAEA beslutter at sende atomstriden med Iran videre til FN's Sikkerhedsråd.
EU vil tilbyde Iran atomteknologi på betingelser
Lyt til artiklen