Nødhjælpsorganisation indstiller arbejde i Irak

Den irskfødte Margaret Hassan, der blev bortført tirsdag morgen i Bagdad, er gift med en iraker og har boet i Irak i 30 år. - Arkivfoto: AP
Den irskfødte Margaret Hassan, der blev bortført tirsdag morgen i Bagdad, er gift med en iraker og har boet i Irak i 30 år. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Nødhjælpsorganisationen Care International indstiller med øjeblikkelig virkning sit arbejde i Irak. Det sker efter bortførelsen af organisationens leder i Bagdad, Margaret Hassan. »Vores medarbejdere foretager sig ikke noget i landet på nuværende tidspunkt - de arbejder bestemt ikke nu, set i lyset af den aktuelle situation«, siger Lederen af Care International i Australien, Robert Glasser, til den australske radio ABC. Uvist Glasser siger videre, at det endnu er uvist, hvorfor Margaret Hassan er blevet bortført. Den irskfødte Margaret Hassan, der blev bortført tirsdag morgen i Bagdad, er gift med en iraker og har boet i Irak i 30 år. Hun har irakisk statsborgerskab og har i mere end 10 år arbejdet med velgørenhed i landet, skriver Ritzau. »Jeg vil fremhæve, at Margaret Hassan, der er irakisk statsborger, har hjulpet sine irakiske medborgere i mere end 25 år i Irak, hvor hun især har arbejdet med de fattigste af de fattige, med kvinder og børn«, siger Robert Glasser. Tirsdag blev en video med Hassan siddende alene i et rum vist på den arabiske tv-station al-Jazeera. Medicin og drikkevand Det uafhængige Care International har udført hjælpearbejde i Irak siden 1991, og har siden 2003 især arbejdet for at skaffe nødhjælp, medicin og adgang til rent drikkevand til irakerne. Organisationen har 30 ansatte, alle irakere, i sit hovedkontor i Bagdad. Alle udenlandske ansatte blev trukket ud af landet i november sidste år. Blev trods uroligheder Care er en af de få organisationer, der hidtil har fortsat arbejdet i Irak - på trods af de voldsomme uroligheder i landet, der blandt andet har inkluderet en lang række gidseltagninger af nødhjælpsarbejdere og andre udlændinge. De fleste menes af være udført af en militant gruppe under ledelse af den jordanskfødte Abu Musab al-Zarqawi, som længe har stået for den hårdeste modstand med USA's tilstedeværelse i landet. Zarqawis gruppe har taget skylden for drabet for to uger siden på briten Kenneth Bigley og to amerikansk statsborgere, som blev taget som gidsler samtidig med Bigley. Den britiske regering har oplyst, at den vil gøre alt for at få Margaret Hassan på fri fod.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her