Zarqawi sat på FN's terrorliste

Abu Musab al-Zarqawi's terrornetværk er nu at finde på FN's terrorliste sammen med Osama bin Ladens ditto. - Foto: AP
Abu Musab al-Zarqawi's terrornetværk er nu at finde på FN's terrorliste sammen med Osama bin Ladens ditto. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En lang række bombeangreb, gidseltagninger og halshugninger i Irak har nu fået FN til at føje den militante gruppe Tawhid og Jihad til den såkaldte terrorliste, hvor for eksempel al-Qaeda i forvejen står. Jama'at al-Tawhid Wa'al-Jihad, som er gruppens fulde navn, styres af Jordaneren Abu Musab al-Zarqawi, som af USA betegnes som hovedfjenden i Irak. Med tilføjelsen af Tawhid og Jihad og resten af al-Zarqawi's netværk til terrorlisten beder FN verdens lande forhindre gruppens medlemmer ind- og udrejse, konfiskere gruppens våben samt fastfryse finansielle værdier. En komite nedsat af sikkerhedsrådet vil overvåge, at sanktionerne gennemføres. Dusør på Zarqawis hoved USA føjede søndag formelt Tawhid og Jihad til deres terrorliste, og det var USA og Storbritannien, der opfordrede FN til at gøre det samme. USA har i forvejen udstedt en dusør på 25 millioner Dollars for al-Zarqawis hoved, og i hans hjemland Jordan er der rejst tiltale mod ham for blandt andet planer om terrorisme og besiddelse af sprængstoffer. Tawhid og Jihad bekendtgjorde angiveligt forleden på en hjemmeside - hvis verifikation ikke har kunnet bekræftes - at de sværger troskab med Osama bin Laden og vil følge hans ordrer. Den største terrortrussel i Irak Gruppen har taget ansvaret for flere af de mest blodige morterangreb og selvmordsbomber i Irak, der har dræbt hundredevis af både amerikanske soldater, irakiske sikkerhedsstyrker og civile. Derudover står gruppen bag nogle af de mest omtalte kidnapninger og efterfølgende halshugninger, senest af Briten Kenneth Bigley.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her