Brutale mishandlinger af russiske soldater er ofte årsag til dødsfald og påfører tusindvis af unge mænd kvæstelser - uden at myndighederne griber ind, hedder det i en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. Ældre soldater sadistiske Rapporten, der er baseret på indsamlet materiale fra tre år, dokumenterer alvorlige menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med ældre soldaters sadistiske og voldelige undertrykkelse af nye rekrutter. Human Rights Watch, der har hovedkvarter i New York, taler om »dusinvis af dødsfald« hvert år og om mange alvorlige og permanente skader på unge russeres helbred - både fysisk og psykisk. Hvert år er der ifølge rapporten hundredvis af selvmord - eller forsøg på selvmord.
Russiske soldater mishandles
Lyt til artiklen