Den amerikanske vicepræsident, Dick Cheney, raser over, at John Kerry i den sidste tv-debat med George W. Bush nævnte, at Cheneys datter er lesbisk. Cheneys datter, Mary, kom ind i billedet under den tredje og sidste offentlige debat mellem John Kerry og George W. Bush. De to kandidater blev spurgt om, hvorvidt de mener, at mennesker selv afgører, om de er homoseksuelle. »Hvis man talte med Dick Cheneys datter, som er lesbisk, tror jeg, hun vil sige, at hun er, den hun er - den hun er født som. Jeg tror alle vil sige, at det ikke er et valg«, sagde Kerry. Et billigt trick Cheney reagerede voldsomt på Kerrys kommentar i et interview efter debatten: »Jeg vil sige, at senator Kerry overskred grænsen ved at drage min datter ind (i debatten, red.). Jeg synes, det var yderst upassende«, sagde Cheney, som kaldte sig en 'vred far'. Cheneys kone, Lynne, kalder Kerrys kommentar »et billigt og smagsløst politisk trick«. Dødt løb mellem Kerry og Bush John Kerry selv siger i en pressemeddelelse, at både han og Cheney elsker deres døtre, og at der ikke lå noget negativt i hans kommentar. »Jeg prøvede at sige noget positivt om, hvordan stærke familier håndterer dette emne«, siger Kerry. Med kun lidt over to uger til valget den 2.november viser meningsmålingerne fuldstændig dødt løb mellem John Kerry og George W. Bush.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager