Den kommende formand for EU-kommissionen, Jose Manuel Barroso, freder den kontroversielle italienske kandidat til den nye EU-kommission, Rocco Buttiglione. »Barroso har stadig tillid til hele sit hold, hvilket naturligvis også inkluderer Buttiglione«, siger EU-kommissionens talsmand Pia Ahrenkilde. Hun tilføjer, at Barosso ikke vil reagere på Europaparlamentets kritik, før han mødes med parlamentslederne 21. oktober. Buttiglione er for intolerant Buttiglione kommer fra fra det stærkt katolske højreparti Unionen af Kristne Demokrater og er Europa-minister i Italien. Et flertal af Europaparlamentets medlemmer erklærede ham mandag uegnet til posten som kommissær for retslige forhold. Parlamentet anser Buttiglione for at være for intolerant, blandt andet fordi han har foreslået at samle flygtninge uden for EU. Desuden erklærede han under en høring i Europaparlamentet, at homoseksuelle ægteskaber er syndige. Offer for diskrimination Rocco Buttiglione mener selv, at han bliver udsat for diskrimination, fordi han er katolik og medlem af den italienske regering ledet af Silvio Berlusconi. »De (Europaparlamentet, red.) sagde, at jeg som katolik og medlem af Berlusconis regering ikke kunne være EU-kommissær«, siger Buttiglione ifølge nyhedsbureauet AP. Buttiglione mener, at hans kandidatur bliver blokeret af en lobby, »som mener, at Berlusconis ministre er moralsk, politisk og endda etisk uværdige til at arbejde med retslige spørgsmål«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























