Med støtte fra det amerikanske militær har irakiske sikkerhedsstyrker ransaget mindst syv moskeer i byen Ramadi i den såkaldte 'sunni-trekant' i den centrale del af Irak, hvor landets sunnimuslimske befolkningsgruppe dominerer. USA mener, at oprørerne ved flere lejligheder har benyttet sig af moskeerne til at planlægge angreb mod amerikanske konvojer og irakiske kaserner. »Vores opgave i disse aktioner har været begrænset til at støtte de irakiske sikkerhedsstyrker«, oplyser brigadegeneral Joseph F. Dunford ifølge CNN. Samtidig har de amerikanske styrker gennemført en stribe luftangreb i urohærgede by Falluja ikke langt fra Bagdad. En restaurant og en nabobygning blev ødelagt ved angrebet. USA mener, at den jordanske terrorist al-Zarqawi gemmer sig i byen. Moskeer beskytter terrorister Offensiven mod moskeerne er blevet gennemført i et forsøg på at bekæmpe de irakiske oprørere. »Moskeerne er under mistanke for at blive brugt i en bred vifte af oprørsaktiviteter som for eksempel at beskytte kendte terrorister, som ulovlige våbendepoter og til at opildne til vold mod det irakiske folk, samt til at rekruttere oprørere«, hedder det i en officiel meddelelse fra det amerikanske militær. Ved ransagningerne er en prominent præst, Sheikh Abdul Aleim Sadi, blevet tilbageholdt. Anklage om »cowboymetoder« Ifølge det amerikanske militær er kun irakiske soldater trængt ind i moskeerne. Men det afviser flere indbyggere i byen, der er berygtet for sin modstand mod den amerikanske tilstedeværelse i Irak. »Disse cowboymetoder er uacceptable. Det virker som om amerikanerne har mistet deres dømmekraft og er ude af kontrol«, siger en lokal præst i byen til nyhedsbureauet AP. I går gennemførte amerikanske kampfly et angreb mod en moské i byen Hit. Angrebet efterlod moskeen beskadiget og i flammer. Amerikanerne forsvarede angrebet med, at irakiske oprørere benyttede moskeen til at forberede angreb på koalitionsstyrkerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























